23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Del siden
Kursus

QMS ISO 9001:2015 Lead Auditor Kvalitet (CQI and IRCA-certificeret)

I alt DKK 27.000 ekskl. moms
Periode(r)
26. januar 2026 30. januar 2026
23. marts 2026 27. marts 2026
7. september 2026 11. september 2026
26. oktober 2026 30. oktober 2026

Bliv certificeret ISO 9001:2015 
Lead Auditor i kvalitetsledelsessystemer (CQI-IRCA-certificeret)

HVAD KAN EN ISO 9001:2015 LEAD AUDITOR?
Som Lead Auditor spiller du en central rolle i at sikre, at organisationens ledelsessystem effektivt støtter ledelsen i at opnå deres mål. ISO 9001-standarden er globalt den mest udbredte og blev revideret i 2015. Den fungerer som et grundlæggende styringsværktøj for optimering og effektivisering af processer i forskellige typer af organisationer, herunder inden for produktion, service, sundhedssektoren m.fl. Vedligeholdelse af disse processer er afgørende for at opnå vedvarende resultater, og audits er en del af plan-do-check-act processen”.

Dette intensive 5-dages Lead Auditor kursus giver dig kompetencer til at gennemføre 1., 2. og 3. parts audits af kvalitetsledelsessystemer baseret på ISO 9001:2015 standarden. 

Når du har bestået kursets eksamen, vil du modtage det internationalt anerkendte CQI-IRCA certifikat som dokumentation for dine kompetencer. CQI-IRCA er anerkendt i over 100 lande.

Du bliver kvalificeret til:
- At planlægge og gennemføre audits af kvalitetsledelsessystemer
- At organisere og uddelegere opgaver før et audit
- At gennemgå og godkende auditorernes rapporter

Kurset er altså både for dig, der selv skal gennemføre audits og dig, der skal forstå, hvad tredjeparts auditor kigger efter og rapporterer om.

Ved tilmelding til dette kursus accepterer du, at dine oplysninger bliver videregivet til CQI and IRCA. Oplysningerne vil kun blive brugt i forbindelse med kurset og ikke i andre sammenhænge. Du vil få tilbudt overnatning og aftenforplejning mellem de 5 kursusdage. Prisen for dette er DKK 3.800,- ekskl. moms og indgår ikke i kursusprisen. 

Der vil være kopier af ISO 9001-standarden til rådighed på kurset, som må bruges til træningsformål. Da standarderne genbruges, må der ikke skrives noter deri, og de må ikke tages med hjem efter kurset. Hvis du ønsker at købe din egen standard, kan du finde mere information på https://webshop.ds.dk/ 

Hvem kan tage kurset ISO 9001:2015 Lead Auditor?
Alle, der arbejder med kvalitetsledelse eller er involveret i auditering af kvalitets-
ledelsessystemer vil kunne udbygge deres faglige kompetencer ved at deltage i dette kursus. Det gælder, uanset om du er kvalitetschef, kvalitetsmedarbejder, eller på anden måde engageret i kvalitetsstyring og ønsker et dybdegående kendskab til området.

Kurset er særligt relevant for dig, der er ansat i en virksomhed, der arbejder med eller allerede har en ISO 9001:2015 certificering.

Kurset afholdes på dansk. Vi tilbyder også CQI and IRCA Certified QMS ISO 9001:2015 Lead Auditor in English.

Tidligere kursusdeltager siger: Youssef Hussein, Supplier Quality Engineer, Leica Geosystems
"ISO 9001 Lead Auditor har været det perfekte kursus for mig, da jeg havde brug for et mere dybdegående kendskab til, hvordan jeg håndterer og udfører audits i praksis. Jeg havde fornøjelsen af nogle yderst kompetente undervisere, der gjorde det overskueligt at komme igennem et fem-dages intensivt kursus med en variation af workshops, opgaver og undervisning."

Har du brug for en opfriskning af ISO 9001?
Et grundlæggende kendskab til ISO 9001:2015 og erfaring med rapportskrivning er en fordel for at få det maksimale udbytte af Lead Auditor-kurset. Vi anbefaler, at du deltager i vores ISO 9001 Inspirationsseminar forud for kurset for at få en grundig gennemgang af standardens krav, herunder Plan-Do-Check-Act (PDCA) cyklussen.

Hvad indeholder ISO 9001:2015 Lead Auditor kurset?
På dette intensive 5-dages kursus må du forvente undervisning, selvstudie og gruppearbejde i aftentimerne. Vi anbefaler derfor, at du overnatter på kursusstedet, så du har de bedste forudsætninger for at bestå eksamen.

Gennem kurset vil du lære hele auditprocessen, fra forberedelse af auditprogrammet til rapportering af auditresultater. Undervisningen kombinerer teori med praktiske opgaver, gruppearbejde og fælles diskussioner.  

Vi dækker blandt andet:
- Forebyggelse kontra afvigelser, herunder fordele ved implementering af ISO 9001:2015 og et overblik over forebyggende handlinger mod afvigelser.
- Audits, inklusive afklaring, formål, planlægning, udførelse og rapportering. 
- Auditorroller, herunder ansvar, personlighedstræk og udvælgelse.
- Akkreditering og certificering, herunder gennemgang af kvalitetsstyringssystemer, certificering og akkreditering.

Kurset afsluttes med en skriftlig eksamen, og du vil løbende blive evalueret for din fremgang under kurset.

Som forberedelse vil du modtage materiale omkring auditering og kvalitetsledelse, som skal være gennemgået og forstået inden kurset, og du skal også besvare en quiz. Forvent cirka 1-3 dages forberedelse.

Hvorfor vælge kurset hos Bureau Veritas?
- Vi er internationalt anerkendt som en af de førende virksomheder inden for inspektion, klassificering, rådgivning og certificering. Vores globale omdømme har gjort os til en foretrukken partner for professionel uddannelse.
 
- Vores brede udvalg af kurser gør os til en integreret løsning for virksomheder, der ønsker at fremme deres medarbejderes færdigheder gennem kontinuerlig, kompetencegivende uddannelse.
 
- Vores kurser er kendt for deres høje kvalitet og er højt værdsatte på jobmarkedet, hvilket kan være med til at styrke din professionelle profil og åbne nye karrieremuligheder. 
 
- Vores undervisere bringer både praktisk erfaring og dyb indsigt fra en bred vifte af industrier, hvilket løfter læringsoplevelsen.
 
- Desuden sikrer vores kurser praktisk anvendelse af ny viden gennem øvelser og cases, som giver dig værktøjer, der kan implementeres direkte i dit arbejde.

Bureau Veritas
Oldenborggade 25-31, 7000 Fredericia
Vesterbrogade 149, 1620 København V
Bavnehøjvej 5, 1. sal, 6700 Esbjerg
7000 Fredericia
Fredericia Kommune
Danmark
CVR nummer: DK10854431

Kontaktperson

BVM
Bureau Veritas Marketing
marketing-dk@bureauveritas.com

Undervisningsadresse

Bureau Veritas
Oldenborggade 25-31, 7000 Fredericia Vesterbrogade 149, 1620 København V Bavnehøjvej 5, 1. sal, 6700 Esbjerg
7000 Fredericia
Fredericia Kommune
Danmark
BREAKING
{{ article.headline }}
0.125|