Bygma A/S

Indkøbschef

Har du flair for professionel købmandskab inden for byggeri? Så er det dig vi søger!
Oprettet
Ansøgningsfrist
18. august 2017
Forventet start
1. oktober 2017
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark > Hovedstaden > Gladsaxe Kommune

Human Skills søger en ny Indkøbschef til Bygma Gruppen, som er den største danskejede leverandør af byggematerialer på det danske marked. Vi har en ambition om, at finde Danmarks bedste købmand til Bygmas koncernindkøbsafdeling inden for kategorierne gips, isolering, træbaserede plader og VA – en enestående jobmulighed for dig, der har ambitioner om indkøb på superliga niveau.

Hos Bygma træder du ind i en dynamisk og driftig organisation med dygtige kollegaer, der alle brænder for at styrke Bygmas indkøbsfunktion, som en markant bidragsyder i værdikæden.

Hvad indebærer stillingen?

  •  udvikle og vedligeholde leverandørporteføljen inden for din kategori
  •  gennemføre forhandling af årsaftaler med leverandører
  •  tilsikre opbakning fra salget på valgte aftaleleverandører
  •  drive og videreudvikle kategorierne inden for dit ansvarsområde
  •  udvikle og vedligeholde Bygmas sortiment i tæt samarbejde med salget
  •  koordinere markedsføring i samarbejde med marketingafdelingen
  •  lede, udvikle og motivere afdelingens medarbejdere
  • fastholde et tæt samarbejde med den øverste salgsledelse

Dig som person
Du har solid erfaring med indkøb og er godt forankret i byggebranchen. Du motivers af gode resultater og kan dokumentere dette. Du er stærk analytisk, skarp på tal og dit kendskab til de udfordringer, som branchen giver er uovertruffen. Det er væsentligt, at du har flere års erfaring med forhandling af årsaftaler.

Du besidder forretningsmæssig forståelse, som du på en effektiv måde formår at omsætte fra praksis til handling. Du er handlekraftig og får tingene gjort rigtigt i overensstemmelse med vores etablerede standarder. Du er en engageret leder, som kommunikere i et stærkt motiverende og tillidsskabende sprog, der skaber energi blandt kolleger.

Bygma tilbyder dig
En hverdag med spændende udfordringer, hvor du er en vigtig nøglespiller og i høj grad er med til at påvirke udviklingen i organisationen. Med jobbet følger en yderst attraktiv lønpakke svarende til dine kvalifikationer. Dertil kommer gode ansættelsesforhold med pensionsordning og sundhedsforsikring.
Arbejdsstedet er primært på koncernens hovedkontor i Søborg, hvor direktion og stabsfunktioner er placerede. Hovedkontoret beskæftiger ca. 65 personer.

Sådan ansøger du

Lyder ovenstående som en stilling for dig? Send motiveret ansøgning og CV til info@humanskills.dk Yderligere information kan fås ved henvendelse til Peter Schrøder fra Human Skills på tlf. 61199916.





Kontaktinformation
Bygma A/S
Transformervej 12
2860 Søborg

Send til en kollega

0.177