Tilbudsleder/kalkulatør fundering

Vi søger en kompetent og motiveret tilbudsleder/kalkulatør, som med en central rolle i Funderingsafdelingen kan supplere vores Tilbudsafdeling indenfor funderingsspecialerne og vinde de spændende og komplekse projekter til ZÜBLIN .
Oprettet
Ansøgningsfrist
29. juli 2018
Forventet start
1. september 2018
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Gladsaxe Kommune > Hovedstaden

Som tilbudsleder/kalkulatør får du ansvaret for at koordinere prissætningen fra udbud til afleveret tilbud. Du vil fra start danne dig overblik over udbuddets indhold og evt. i samarbejde med Tilbudsafdelingen planlægge kalkulationerne med henblik på at fordele opgaven mellem dig selv og øvrige medlemmer af teamet.
   
Du får udgangspunkt fra kontoret i Søborg, og bliver en del af forretningsenheden Fundering og Anlæg, som sammen med forretningsenheden Byggeri udgør ZÜBLIN i Danmark. Med et stærkt bagland i ZÜBLIN AG og som en del af STRABAG koncernen, har vi mulighed for at byde på nogle af Skandinaviens største og mest interessante bygge- og anlægsprojekter.  
 
Lige nu anlægger vi bl.a. Metro til Nordhavn, Sydhavn Genbrugscenter i København samt T.B. Thrigesgade i hjertet af Odense, mens vi netop har skrevet kontrakter på havneudvidelsen af Lindø Port of Odense og med Carlsberg Byen om udførelse af højhuset BA2syd, hvor vi glæder os til at komme igang med byggeprocessen. 
I Funderingsafdelingen har vi desuden en lang række mindre projekter, hvor vi fungerer som specialiserede underentreprenører.  
 
Vores organisation er kendetegnet ved tværgående team- og projektarbejder, og vi forventer, at du tager selvstændigt ansvar for din rolle og bidrager til et respektfuldt samarbejde med såvel interne som eksterne parter. Züblin arbejder på at styrke implementeringen af BIM i alle arbejdsprocesser, og det er derfor vigtigt, at du medbringer et åbent sind og lysten til at gentænke vante processer og udarbejde alternative løsninger. Vi forventer, at vores medarbejdere har en god forståelse for alle faser i en byggeproces, og vi står sammen om at udvikle Züblin som en bæredygtig forretning med en inspirerende projektportefølje.
 
Den rigtige kandidat ...
Er uddannet bygningsingeniør eller lignende og har erfaring indenfor fundering - gerne fra entreprenørbranchen.
Har erfaring med tilbudskalkulation og brug af kalkulationssoftware som f.eks. Sigma, Ariba eller iTWO.
Har erfaring med koordinering af UE- og leverandørtilbud. 
Kan håndtere en portefølje af igangværende tilbud.
Er erfaren bruger af øvrige IT værktøjer som feks. Word og Excel.
Behersker dansk og engelsk i skrift og tale.
 
Du er fleksibel, selvstændig og udviklingsorienteret, og søger hele tiden den mest effektive løsning. Du skal desuden være i besiddelse af en personlig robusthed samt vilje og evne til at interagere åbent med teamet og indgå i positive og proaktive samarbejder med alle involverede parter.
 
Det er samtidig vigtigt at du kan begå dig i en international organisation og finder kulturel diversitet berigende for samarbejde og innovativ projektgennemførelse.
 
Lyder det spændende? 
Så send os dit CV og en kort ansøgning og tag næste skridt på din karrierevej i selskab med vores fantastiske team. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har den rigtige kandidat.    

Sådan ansøger du

Søg via hjemmesiden: http://www.zueblin.dk/databases/internet/_public/content30.nsf/web30?Openagent&id=DK_ZUEBLIN.DK_jobdanmark.html&men1=5&sid=540



Ansøg på hjemmeside



Kontaktinformation
ZÜBLIN A/S
Hovedkontor:
Hæstvej 46D
8330 Trige
8380 Trige
Züblin A/S

Louise Staal-Thomsen
Telefon: +45 26869008


Se hjemmeside
Se flere job
Se hele profilen

Send til en kollega

0.19