KYOCERA UNIMERCO

Intern salgstekniker - faglig baggrund fra træindustrien

Produktionsteknolog med faglig baggrund fra træindustrien
Oprettet
Ansøgningsfrist
6. august 2018
Forventet start
1. september 2018
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Herning Kommune > Midtjylland

Drømmer du om at bruge din faglige træbaggrund i kombination med din uddannelse som produktionsteknolog? Og vil du arbejde i en spændende salgsfunktion, hvor du kommer til at sætte dit aftryk på salget af spåntagende special- og standardværktøjer til træindustrien i både ind- og udland? 

Så har du nu muligheden hos KYOCERA UNIMERCO. 

Vi er en global koncern, som producerer, genopsliber og sælger nogle af verdens mest effektive og komplicerede standard- og specialproducerede værktøjsløsninger til bl.a. træ-, vindues- og møbelindustrien. 
 
Vores trædivision udvikler, producerer og sælger værktøjsløsninger til træindustrien i Danmark og i udlandet. Da en af vores dygtige kolleger har fået nye udfordringer internt i organisationen, søger vi en faglig kompetent ny kollega, som kan bidrage til den positive udvikling. 
 
Vi arbejder sammen med en række af verdens førende værktøjsproducenter, har egen udviklings- og konstruktionsafdeling og er involveret i hele forløbet fra løsningsvalg til rådgivning for slutbrugeren. 

Et godt fagligt specialiseret team 

Du kommer til at indgå i vores danske salgsafdeling, der servicerer den danske træindustri og vores eksportkunder, og du kommer til at fungere som sparringspartner for vores udenlandske søsterselskaber. 
 
Du bliver en del af en salgsstyrke med meget dygtige og erfarne kolleger, som er specialister på deres felt, og du er derfor garanteret en god oplæring og kompetent sparring. 

Bliv en del af en spændende arbejdsplads 

Du bliver en del af en spændende og international arbejdsplads, der vægter stabile og dygtige medarbejdere højt. Hos os bliver du derfor aldrig blot et nummer i rækken, da du indgår i et åbent og innovativt miljø, hvor alle kender hinanden og arbejder tæt sammen til gavn for vores kunder.  
 
Vores gode kolleger er den vigtigste del af et godt arbejdsmiljø, der rummer gratis adgang til vores fitnessrum, sunde måltider i vores medarbejderrestaurant, mulighed for deltagelse i medarbejderklubber, overskudsdeling og meget mere. 
 
Vi har mange faglige og personlige udviklingsmuligheder i vores globale organisation, hvis blot du har lysten, evnen og viljen til at udvikle og uddanne dig.   
 
Vi tror på, at vores medarbejdere vil opnå den bedst mulige balance mellem arbejds- og privatliv ved at bo i rimelig køreafstand til KYOCERA UNIMERCO. Derfor skal vores kommende medarbejder allerede bo eller være villig til at tage bopæl i området. 

Salg og rådgivning med afsæt i dine solide faglighed 

Du får en afvekslende arbejdsdag med daglig kontakt til både kunder, leverandører og tekniske specialister.  
 
Du formår at kombinere dine solide faglige kundskaber og viden fra træindustrien med brugbar og løsningsorienteret kunde- og leverandørvenlig rådgivning.   
 

  • Dine arbejdsopgaver omfatter: 
  • Back-up funktion for vores eksterne sælgere.  
  • Projektsalgshåndtering. 
  • Løsningsvalg. 
  • Tegningsdokumentation i CAD. 
  • Ordrebehandling. 
  • Telefonisk kunderådgivning. 
  • Leverandørkontakt ved projektsalg. 

 

Baggrund som maskinsnedker & produktionsteknolog 

Du har en faglig baggrund fra træindustrien som maskinsnedker suppleret med en uddannelse som produktionsteknolog.
 
Om du er nyuddannet produktionsteknolog eller har flere års relevant erhvervserfaring, er ikke det vigtigste for os – derimod er du dygtig, har masser af gå på mod og har et godt indblik i produktionsmiljøet og bearbejdningsprocesserne. 
 
Du har lyst til at arbejde med salg, og du har viljen og lysten til at lære nyt.  
 
Det er naturligt for dig at skabe struktur i din hverdag, uanset om du arbejder med større projekter, kundebetjening eller ordreafvikling. 
 
Du har flair for IT, og du behersker engelsk på et godt niveau. Kan du ligeledes begå dig på tysk, er det blot et plus. 
 
Tiltrædelse 
01.09.2018 eller efter aftale. 
 
Vil du vide mere? 
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at ringe til International Sales Manager Karl Kyndi eller HR-Konsulent Lotte Nyegaard Wedel på telefon 97 14 14 11.
 
Vær opmærksom på, at vi ikke har ansøgningsfrist på stillingen. Vi behandler de indkomne ansøgninger og indkalder til samtaler løbende. 
 
Vi ser frem til at modtage din ansøgning. 

Sådan ansøger du

Ansøg på hjemmeside



Kontaktinformation
KYOCERA UNIMERCO
Drejervej 2
Sunds
7451 Sunds

Send til en kollega

0.178