23948sdkhjf
JKS Østerbro

Resultatorienteret og karrierebevidst sælger til JKS Career

Vil du med på branchens bedste salgsteam – så er her en enestående mulighed!
Oprettet
Ansøgningsfrist
6. marts 2019
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Københavns Kommune > Hovedstaden

Vi vækster vores forretning og laver gode resultater. Vi har en målsætning om at være én af konsulent- og rekrutteringsbranchens skarpeste spillere, og det betyder, at vi skal have de dygtigste konsulenter på holdet. Er du drevet af opsøgende salg, og ønsker du målrettet at planlægge og føre din salgskarriere ud i livet, er her jobbet for dig.

Vi leder efter en erfaren hunter med salgsværktøjerne i orden og stor erfaring med opsøgende salg. Du får muligheden for at arbejde selvstændigt under ansvar, omgivet af et særdeles kompetent rekrutteringsteam. I JKS CAREER er vi 30 dedikerede konsulenter fordelt på flere større regionskontorer rundt i landet.
JKS CAREER er en del af JKS a/s koncernen og opererer bredt inden for alle brancher og markedssegmenter med konsulentydelser inden for rekruttering, onboarding, assessment, outplacement og talent attraction. Vi løser opgaver på operationelt og strategisk niveau for nogle af landets mest spændende virksomheder og nyder godt af at lave gode resultater med en solid markedsposition.

Du skal vælge JKS CAREER som din nye arbejdsplads, fordi du ønsker en salgskarriere, hvor der er fokus på resultatskabelse i tråd med din faglige og personlige udvikling.

Arbejdsopgaver
Med base på vores indbydende kontor i Vibenshuset på Østerbro i København bliver din primære opgave at styrke og videreudvikle salget af vores konsulentydelser i hovedstadsområdet. Der vil dog fra tid til anden blive mulighed for at arbejde fra vores andre afdelinger på Sjælland, hvis det kan være mere optimalt i forhold til din bopæl og/eller kundebesøg.

  • Opsøgende salgsaktiviteter i forhold til nye kunder – pleje og vedligeholdelse af eksisterende kunder. Du får ansvaret for sammen med din nærmeste chef at udvikle og implementere planer og strategier for dine aktiviteter, målsætninger og resultater.
  • Du styrer selv din kalender – booker og afholder møder, udarbejder tilbud, aftaler og kontrakter. Samt naturligvis opfølgning mv.
  • JKS CAREER faciliterer et meget stort netværk, og du forventes derfor at deltage i relevante netværksmøder, konferencer mv.
  • Du monitorerer og orienterer dig om markedsudviklingen i konsulentbranchen, herunder konkurrence, rammebetingelser, nye produkter/tiltag osv. 


Vi tilbyder et solidt onboardingforløb, som giver dig en stærk start på din nye karriere, og der er altid sparring at hente overalt i organisationen. I Vibenshuset bliver du en del af et team på 8 smilende kollegaer. JKS CAREER er præget af en åben og hjælpsom kultur, hvor vi ALTID står bag hinanden.

Personlige kompetencer
Du er stædig og ved, at resultatskabelse går hånd-i hånd med en stor indsats. Du er kompromisløs, når det gælder dine resultater, og du sætter en ære i budgetopnåelse – og gerne lidt til. Du har en solid forretningsforståelse og kan lide den faglige udfordring, vi møder hos kunderne. Du færdes naturligt blandt beslutningstagere i både store såvel som mellemstore virksomheder i geografien omkring København, hvor du formentlig allerede har et stort netværk.
Du bliver trusted advisor for vores kunder – derfor er du naturligt nysgerrig på områder, som kan hjælpe vores kunder. Du vil blive involveret og brugt som sparringspartner, hvorfor det er vigtigt, at du sætter dig i stand til at navigere i organisationer.
Din baggrund er ikke afgørende, men du er udpræget hunter med stor lyst til at gøre en forskel i menneskers arbejdsliv.
Du kommer med salgsegenskaberne, vi søger, fra en grundig uddannelse. Vigtigst af alt er, at du stortrives i en rolle, hvor du selv er hovedarkitekten bag din succes.

Få plads til at vokse med JKS
JKS er 100 % danskejet og blandt Skandinaviens stærkeste bemandings- og rekrutteringsvirksomheder.
Vi er vokset til at være dansk erhvervslivs foretrukne samarbejdspartner, fordi vi hver dag styrker vores kunders konkurrencekraft gennem bemandings- og vikarløsninger – samt målrettet rekruttering på alle niveauer og til alle brancher.
Vi har siden begyndelsen i 1995 prioriteret lokalt kendskab og personlig kontakt højest. Derfor er vi altid tæt på kunder og kandidater med godt 40 lokalafdelinger i Danmark – samt afdelinger i Sverige og Norge.
Hos JKS tror vi på, at udvikling og realisering af enhver virksomheds potentiale starter og stopper med at have de helt rigtige medarbejdere ombord. Vi tilbyder derfor en spændende og udfordrende hverdag med masser af personligt ansvar, udvikling og muligheder for dig, der kan og vil.


Sådan ansøger du

Ansøgningsfrist
Er du interesseret i at søge denne spændende stilling, bedes du sende ansøgning, CV samt relevante bilag via nedenstående "Ansøg på hjemmeside".
Vi behandler ansøgningerne løbende, og du må derfor meget gerne sende din ansøgning allerede i dag. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Søren Ditlev på 6163 0712.



Ansøg på hjemmeside



Kontaktinformation
JKS Østerbro
Vibenshuset, Lyngbyvej 2
2100 København Ø

Send til en kollega

0.16