23948sdkhjf

Landinspektør søges til bonefeld & bystrup, horsens

Oprettet
Region
Danmark
Vil du være en del af Bonefeld & Bystrup? Har du erfaring med matrikulær sagsbehandling, lokalplaner, tinglysning og ejerlejlighedsopdeling? Har du som landinspektør fået din beskikkelse, eller er du interesseret i at få den inden for nærmeste fremtid? Er du fagligt stolt, omhyggelig og drevet af ansvar, medindflydelse og succesfuld forretning? Så er det dig, vi søger til en spændende stilling som landinspektør hos Bonefeld & Bystrup A/S i Horsens.

 

 

 

 

Om jobbet  

Som landinspektør i ejendomsafdelingen i Bonefeld & Bystrup A/S får du ansvaret for den fortsatte positive udvikling inden for matrikulært arbejde, lokalplaner, tinglysning og ejerlejlighedsopdeling. I tæt samarbejde med 30 medarbejdere sikrer vi et høj fagligt arbejdsmiljø, høj kundetilfredshed og en hverdag med indflydelse og ejerskab på opgaverne. 

  

Med reference til og i samarbejde med landinspektør Jan Frederiksen bliver dine primære arbejdsopgaver rådgivning og matrikulært sagsarbejde, tinglysning og ejerlejlighedsopdeling. Herudover indgår du i et tværfagligt samarbejde med dine kollegaer på forskellige projekter. 

  

Hvem er du? 

Vi forestiller os, at du er uddannet landinspektør med beskikkelse, eller at du er tæt på at få din beskikkelse fra privatpraksis. Du har minimum 3 års erfaring fra branchen, gerne med et speciale. Du er fagligt stolt og sætter en ære i kvalitet, du er omhyggelig og drevet af ansvar og medindflydelse. Du arbejder struktureret og selvstændigt, og du trives i en dynamisk hverdag, hvor to dage ikke er ens. Du er dygtig til at kommunikere på alle niveauer både skriftligt og mundtligt. Herudover er du IT-stærk, behersker MS-Pakken med lethed og har generelt let ved at sætte dig ind i nye systemer. 

  

Bonefeld & Bystrup tilbyder dig  

Et spændende, udfordrende og selvstændigt job, hvor du får lov til at sætte dit faglige og personlige præg. Du får med din handlekraftige og personlige karakter en høj grad af ansvar og indflydelse, og der vil være gode udviklingsmuligheder. Du får en hverdag i en velrenommeret virksomhed i Horsens med et stærkt fællesskab og nogle sunde værdier. 

Hertil kommer en aktiv personaleforening med et godt sammenhold og mulighed for flekstid. 

 

Bonefeld & Bystrup A/S tilbyder en attraktiv løn inkl. pension.   

  

Vi ser frem til at høre fra dig  

JKS CAREER er ansvarlig for rekrutteringsprocessen, og er du interesseret i at søge denne spændende stilling, bedes du sende en ansøgning, CV samt relevante bilag hurtigst muligt via Søg Stillingen nedenfor.    

   

Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtale, og du må derfor meget gerne sende din ansøgning allerede i dag.   

Har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Ann-Michelle Buus Trebbien på tlf. + 45 30 85 13 27 eller abt@jks.dk. Opkald besvares ikke i uge 28+29 grundet ferie.

Første samtale vil blive afholdt hos JKS.    

  

  

Om Bonefeld & Bystrup A/S 

Landinspektørfirmaet Bonefeld & Bystrup A/S er et aktieselskab, ejet af 7 landinspektører og 1 ingeniør i alderen 33-61 år. Vi har løbende foretaget generationsskifte i firmaet og er ikke blege for at udvide ejerkredsen med den rette person. Medarbejderstaben er på ca. 30 personer, fordelt på landinspektører, kort- og landmålingsteknikere, ingeniører, tekniske tegnere, målemedhjælpere samt administrativt personale. Landinspektørfirmaet Bonefeld & Bystrup A/S beskæftiger sig med traditionelt landmålingsarbejde, matrikulære sager (udstykninger, ejerlejligheder mm.), men i vidt omfang også med rådgivningsarbejde i forbindelse med ejendomsdannelser, disponeringer, byggeri mm. 

 

Bonefeld & Bystrup A/S er 100 % ejer af søsterselskabet Land & Plan A/S.

 

Læs mere på: www.landplan.dk 

  

Tænker du på at flytte til smukke Horsens – læs mere her: www.tilflytter.horsens.dk 

  

 



Vil du automatisk i betragtning til andre lignende stillinger?
Opret dit cv på jks.dk/cv . Så kontakter vi dig, når der er relevante jobs, der passer til dine kvalifikationer og ønsker. Det er nemt, gratis og uforpligtende.

Vi behandler ansøgninger løbende og stillinger kan derfor blive besat inden ansøgningsfristens udløb.

Sådan ansøger du

Søg job



Kontaktinformation
JKS a/s
Rødkløvervej 2
6950 Ringkøbíng
JKS A/S

JKS a/s
Telefon: +45 70150750


Se hjemmeside
Se flere job
Se hele profilen

Send til en kollega

0.295