23948sdkhjf
BIIR ApS

Bygningsingeniør

Stativ, Statik, Kasket
Oprettet
Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Århus Kommune > Midtjylland

Faglighed og ansvarlighed
Med over 250 fastansatte ingeniører løser BIIR komplekse specialistopgaver ude ved vores kunder. Vi arbejder med alle former for ingeniørkunst – specielt konstruktion, design, dokumentation og projektledelse – og vores kunder er store, internationale virksomheder enten med et behov for specialistviden, for teknisk kapacitet eller blot for nye kreative vinkler på et projekt.

Vi tilbyder dig at arbejde i et fantastisk miljø, hvor faglighed, faglig udvikling og ansvarlighed er nøgleordene – og hvor vi har det sjovt, både når vi arbejder og når vi ikke gør.

Beregning af stålkonstruktioner
BIIR’s Bygningsafdeling er i kraftig vækst som sparringspartner for virksomheder inden for produktion af bygningselementer og stålkonstruktioner. Vi har derfor sammensat et kompetent team af erfarne bygningsingeniører med speciale i projektering og beregninger i stål, beton og letbeton.

Du skal medvirke i kundeprojekter indenfor statik, konstruktion og beregning. Projekterne spænder fra udvikling af mindre stålbeslag til beregninger af spær med over 100 meter frit spænd. Du deltager fra de første kundemøder over koncept-udviklingen og konstruktion, til det endelige projekt afleveres til kunden.

  • Dine konkrete opgaver bliver:
  • Projektere bygningsstrukturer og -elementer
  • Projektere stålbeslag og andre emner
  • Udvikle nye metoder og beregningsværktøjer
  • Gennemføre projekter inden for bygninger og andre konstruktioner.
  • Medvirke ad hoc ved andre opgaver i virksomheden

Desuden skal du indgå i teamsamarbejdet med vores ukrainske specialister på området.

Erfaren Beregener
Du er uddannet bygningsingeniør, og du har flere års erfaring med statik og med beregning af stålkonstruktioner.

Du arbejder på et højt fagligt niveau. Du skal være teoretisk velfunderet og kan dokumentere, at du er i stand til at bruge både dine idéer og teorien i konkrete projekter.

Og så er det vigtigt, at du har kendskab til Eurocodes og gerne andre normer bl.a. udførelsesnormer i stål.

Du skal kunne arbejde på både engelsk og dansk, og dit arbejdssted er som udgangspunkt i Århus.

BIIR - Et konsulenthus med Holding
BIIR er en virksomhed, hvor vi har tillid til hinandens kompetencer, respekt for kollegernes dømmekraft og sætter det værdifulde arbejdsliv øverst. Lyder det som en kliche – måske, men så skulle du måske møde os.

Vi tror på, at vi som ansvarlige kollegaer kan have en virksomhed uden ledere, procedurer og regler – og derfor fungere, ansvarligt og fleksibelt hos kunderne, i virksomheden og hjemme hos familien.

Vi er et ingeniørhus med kompetencer i særklasse inden for vind, olie og gas, energi, design og software og vi er over 250 fastansatte ingeniører – og vi bliver stadig flere. Nørdede specialister, dygtige projektledere og erfarne konstruktører – og så alle os andre, naturligvis.

 

Sådan ansøger du

Ansøgning

Vi ved vi stiller store krav til vores medarbejdere, men vi ved også, at vi kan honorere dem. Send din ansøgning snarest via knappen "Søg Job" nedenunder, så hører du fra os inden for de næste uger.

Hvis du vil høre mere om indholdet i jobbet, må du gerne kontakte Mads Lykke Clemmensen på 41770777,



Søg job



Kontaktinformation
BIIR ApS
Holger Drachmanns Vej 9
8000 Århus C

Send til en kollega

0.123