23948sdkhjf

Pladsformand til EL:CON Grenaa

Har du lyst til at få ansvaret for elektrikerne på byggepladsen, samt sørge for at opgaverne på projektet bliver fulgt til dørs?
Oprettet
Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Norddjurs Kommune > Midtjylland

Til vores serviceafdeling i Grenaa søger vi hurtigst muligt en ny pladsformand!

Om jobbet
Du bliver tilknyttet et fast projekt, hvor du får din daglige gang som pladsformand for et team på 3-4 elektrikere. Projektet løber over ca. to år og består af totalrenovering af et lejlighedskompleks, hvor stort set alt genopbygges fra bunden. Det er dit ansvar at sørge for at opgaverne bliver leveret i henhold til aftalt tid og kvalitet i tæt samarbejde med projektlederen på projektet.

Arbejdsopgaver består bl.a. af:
• Daglig koordinering med hovedentreprenør og andre underentrepriser
• Daglig ledelse af elektrikere og lærlinge
• Sikre effektive arbejdsgange
• Bestilling af materialer
• Bemandingsplanlægning i tæt samarbejde med projektleder
• Sikre at tidsplaner overholdes

Når projektet er færdigt, forventer vi, at du fortsætter med lignende opgaver på andre projekter eller evt. som overmontør i afdelingen.

Om dig
• Du er uddannet elektriker med erfaring fra byggeri
• Du har lyst til at prøve kræfter som pladsformand og påtage dig ansvar
• Du overholder aftaler og møder til tiden
• Du har kørekort til bil og kan fremvise straffeattest

Vi tilbyder
• Et fantastisk kollegialt sammenhold – vi har det sjovt sammen
• Velordnede arbejdsforhold med mulighed for faglig og personlig udvikling
• Sundhedsforsikring og diverse personalegoder

Ansøgning
Kan du se dig selv som pladsformand hos EL:CON Grenaa, så søg jobbet hurtigst muligt! Du kan sende en ansøgning via linket eller ringe til servicechef Palle Jørgensen på telefon 4122 2363 og tage en uformel snak om jobbet.

Vi opfordrer alle uanset køn til at søge stillingen. Vi glæder os til at høre fra dig!

Tiltrædelse
Snarest muligt.

Om os
EL:CON er en solid landsdækkende installatørvirksomhed med 800 medarbejdere, hovedkontor i Aarhus og afdelinger i hele landet. Hos EL:CON dækker vi kundernes behov for el-teknisk ekspertise både lokalt og nationalt. Vi vejleder, vi installerer, og vi servicerer. Fra enkle installationer til komplekse løsninger, der stiller store krav til teknisk indsigt, faglig dygtighed og projektstyring. Vi er kendt og anerkendt for ordentlighed og godt arbejde. EL:CON er ejet af energiselskabet NRGi. Se mere i filmen om EL:CONs grundfortælling her.

Sådan ansøger du

Søg job



Kontaktinformation
EL:CON A/S
Ryhavevej 50
8210 Aarhus V
EL:CON A/S

Inga Laursen Albring
Telefon: 7266 7000


Se hjemmeside
Se flere job
Se hele profilen

Send til en kollega

0.19