23948sdkhjf
true

Kan du sikre fortiden med fremtidssikret byggeri?

Kan du sikre fortiden med fremtidssikret byggeri? Projektleder og byggerådgiver til Skanderborg kommune
Oprettet
Ansøgningsfrist
25. september 2019
Forventet start
1. november 2019
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Skanderborg Kommune > Midtjylland

Vil du være med til at sætte dit præg på det der bliver en af Skanderborgs mest markante bygninger?

Motiveres du af ansvar, helhedstænkning og styring af byggeprojekter? Er du god til at skabe relationer og på en motiverende måde få samarbejdet mellem forskellige interesser til at glide? Evner du at skabe overblik, samtidig med at du sikrer fremdrift?

Vi har et større antal byggeprojekter i pipeline og søger derfor en projektleder med byggefaglig baggrund til en nyoprettet stilling. Den primære opgave er, at varetage udbygningen af Museum Skanderborgs aktiviteter, der vil på sigt komme andre anlægs- og driftsopgaver.

Du bliver en del af Teknik og Miljø, i vores afdeling Kommunale Bygninger, der pt. består af 11 engagerede kolleger med en bred faglig viden. Vores hovedopgaver er, ud over anlægsprojekter, at drifte, vedligeholde og optimere brugen af Kommunens bygninger, samt sikre en bæredygtig udvikling på området.

Du får ansvar og sikrer kvaliteten
Du bliver kontaktperson i forhold til de mange interessenter, der er i en byggeproces; borgere, kontraktholdere, koncernchefer, administrationen, mv. På de større projekter bliver du en del af et team, og du vil arbejde selvstændigt på mindre opgaver. Herudover, vil du indgå i arbejdet med drift og vedligehold af kommunens bygninger.

Du vil typisk blive tilknyttet projekterne fra start til slut - helt fra den indledende kundekontakt til det færdige projekt afleveres rettidigt.

Det er derfor vigtigt, at du:

  • leverer faglige resultater til aftalt tid, økonomi og kvalitet
  • gennemfører og leder projektet kompetent i forhold til forbere­delse, opstart, udførelse og afslutning
  • forventningsafstemmer og formidler klart med kollegaer, inte­ressenter og samarbejdspartnere om projektets mål og omfang og økonomi, formidler relevant til leder og koncernchefer og har den økonomiske ledelse af projektet hvor du identificerer og håndterer risici
  • lærer Kommunens organisering og kan agere i en politisk styret organisation
  • håndterer evt. konflikter, hvis de opstår, og giver feedback i en kon­struktiv ånd for at gøre projektgruppen bedre
  • samarbejder og forventningsafstemmer med projektgruppen
  • handler i tråd med Kommunens værdier, og i særdeleshed med Kommunens vision ”mennesker møder mennesker”
  • kommunikerer klart, relevant og rettidigt til leder og projektejer
  • videndeler erfaringer og sikrer, at erfaringer og læring fra projekter forankres op ad i organisationen Du evaluerer projektet
  • samarbejder, opbygger personlige relationer og skaber net­værk
  • tager medansvar for et godt arbejdsmiljø i projektet og i afdelingen

Vi forventer, at du

  • Har en relevant projektlederuddannelse
  • Har en relevant byggeteknisk baggrund.
  • Har byggepladserfaring og meget gerne bygherreerfaring mht. driftskonsekvenser af valg.
  • Har erfaring med udbud
  • Er sikkerhedsminded og har ønskeligt den lovpligtige arbejdsmiljøkoordinator uddannelse (P+B)
  • har blik for kvalitet og punktlighed, og du sætter en ære i, at levering sker som aftalt
  • er handlingsorienteret
  • trives med en bred kontaktflade og har fokus på relationer, samarbejde og gennemtænkt kommunikation i din opgaveløsning
  • har en struktureret og systematisk tilgang til opgaveløsningen, fordi du forstår vigtigheden af en velgennemtænkt planlægning
  • bidrager til et sikkert og værdiskabende arbejdsmiljø.

Vi tilbyder

  • et udfordrende job med mulighed for at præge udviklingen i et relativt nyetableret forretningsområde
  • Et markant projekt med Museum Skanderborg
  • et spændende og levende miljø med gode og dygtige kolleger
  • en bred kontaktflade på en arbejdsplads, som er præget af tværfagligt samarbejde
  • en uformel organisation med stor frihed under ansvar

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter relevant overenskomst.

Vi har en uformel tone, flekstid og et godt socialt miljø.

Fast tjenestested Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg. Det skal bemærkes at alle kontorpladser er i storrum.

 

Sådan ansøger du

Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Lars Bak på tlf. 51625769 eller lars.bak@skanderborg.dk
Send os din ansøgning, CV og eksamenspapirer via "Søg Job" knappen nedenunder,  senest den 25. september 2019

Vi forventer at holde 1. samtaler den 30. september 2019 og evt. 2. samtaler den 3. oktober 2019. Tiltrædelse senest den 1. december 2019.



Søg job



Kontaktinformation
Skanderborg Kommune
Adelgade 44
8660 Skanderborg

Send til en kollega

0.154