23948sdkhjf

Warehouse manager søges til aalborg portland

Oprettet
Region
Danmark
Har du erfaring med logistik og lager? Kan du drive en afdeling og dertil sørge for opfyldelse af mål og effektiv problemløsning? Sætter du motivation og arbejdsglæde hos dine medarbejdere i højsædet? Så er det måske dig, vi søger som Warehouse Manager til Aalborg Portland.

Om stillingen
Aalborg Portland udvikler og fremstiller cementprodukter og er en del af den italienske koncern Cementir Group. 

Som Warehouse Manager vil du blive en del af Supply Chain Management, og du vil referere til vores SCM Director. Du får ansvaret for et team på 3 medarbejdere, hvor du bidrager med en synlig og involverende ledelse, der skaber høj motivation og god trivsel i afdelingen. 

Udpluk af dine arbejdsopgaver

  • Daglig lagerdrift af vores reservedelslager med ca. 30.000 varenumre
  • Ansvarlig for at sikre effektiv varemodtagelses- og vareudleveringsproces
  • Løbende optimering af lagerlayout, oprydning og effektivisering af lagerplads
  • Udarbejdelse af lageranalyser og cyklisk lageroptællingsprocedure
  • Ansvarlig for at skabe og fastholde stærke relationer til interne interessenter
  • Vedligeholdelse af vareplanlægningsparametre i SAP 
  • Udvikling af og løbende opfølgning på KPI’er defineret for Warehouse

Kvalifikationer
Den ideelle kandidat har en uddannelse inden for lager og logistik suppleret med en uddannelse inden for ledelse, kommunikation og samarbejde. Du har gerne erfaring fra et reservedelslager med tekniske komponenter samt 3-5 års ledelseserfaring.

Du har lyst til at gå forrest, og du motiveres af at udvikle dine medarbejderes potentiale. Du er målrettet og har en god forretningsforståelse. 

Som person motiverer du andre med dit drive, og du kan få opgaver og problemløsning til at gå op i en højere enhed. Som person er du analytisk, struktureret og har ordenssans. Dertil er du troværdig, vedholdende, robust og tillidsskabende. Du kan samarbejde på alle niveauer i organisationen. 

Du kan kommunikere på dansk og engelsk, og du har gerne kendskab til tysk. Du er stærk i SAP og bruger Microsoft Office dagligt, særligt Excel. 

Virksomheden tilbyder
Et selvstændigt job i en international og dynamisk koncern med en masse spændende udfordringer. Du får lov at udfordre eksisterende procedurer og sætte dit eget fingeraftryk på opgaver og udførelsen heraf. 

Vi glæder os til at høre fra dig 
JKS CAREER varetager rekrutteringsprocessen for Aalborg Portland, og er du interesseret i at søge denne spændende stilling, bedes du sende en ansøgning, CV samt relevante bilag via Søg stillingen nedenfor. Ansøg hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende. 

Grundet persondataforordningen modtager vi ikke CV og ansøgning på mail. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Susanne Engkjær på tlf. +45 61 630 790. Susanne holder fri i uge 41, hvor hun ikke besvarer opkald. 

Om virksomheden
Hos Aalborg Portland arbejder vi ud fra en helhedsorienteret indsats, hvor bæredygtighed er integreret i den samlede virksomhedsstrategi, hvor der arbejdes med indsatser på FNs Verdensmål. Aalborg Portland er ejet af Cementir koncernen, som er en gruppe af selskaber med medarbejdere i 18 lande.

Læs mere på www.aalborgportland.dk og www.cementirholding.it  



Vil du automatisk i betragtning til andre lignende stillinger?
Opret dit cv på jks.dk/cv . Så kontakter vi dig, når der er relevante jobs, der passer til dine kvalifikationer og ønsker. Det er nemt, gratis og uforpligtende.

Vi behandler ansøgninger løbende og stillinger kan derfor blive besat inden ansøgningsfristens udløb.

Sådan ansøger du

Søg job



Kontaktinformation
JKS a/s
Bjerrevej 50
8700 Horsens
JKS A/S

JKS a/s
Telefon: +45 70150750


Se hjemmeside
Se flere job
Se hele profilen

Send til en kollega

0.357