23948sdkhjf
true

Sælger til byggeri i Østjylland

Til Industri Betons afdeling i Kolind søger vi en sælger inden for byggeri.
Oprettet
Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Syddjurs Kommune > Midtjylland

Du har meget gerne erfaring med betonelementer og sidder f.eks. i en funktion hos en betonelementfabrik eller hos en rådgivende ingeniør, hvor du arbejder med tilbudsgivning og konstruktionsberegninger inden for byggeriet. Din baggrund kan også være bygningskonstruktør eller anden relevant uddannelse, som giver dig viden om, hvordan en bygning er ”skruet sammen”. Du får naturligvis en grundig oplæring i produkterne.

Din primære opgave vil være salg af byggeprojekter, herunder udarbejdelse og kalkulation af tilbud samt opfølgning på disse og udarbejdelse af de endelige salgskontrakter. Du har gode IT-kompetencer, da vores IT-programmer er dit vigtigste arbejdsredskab. Du planlægger og udfører salgsarbejdet i samarbejde med dine kollegaer, og du har tæt kontakt til kunderne, som er entreprenører, bygge- og anlægsvirksomheder, rådgivere m.v. i hele Danmark. Det forventes, at du naturligt plejer og vejleder de eksisterende kunder, og at du med din personlighed og gennemslagskraft er i stand til at komme i betragtning ved tilbudsgivningen til byggeprojekter. Du har både potentiale og lyst til at udvikle dig i kampen for at nå dine mål. Du er initiativrig og finder det naturligt at bidrage med idéer til udvikling af processerne, og du kender til en travl hverdag, hvor dine personlige egenskaber og din indsats er afgørende for din succes.

Vi har et tæt samarbejde med vores afdelinger, og du skal forvente, at der kan forekomme arbejdsdage i afdelingen i Ølstrup (Vestjylland).

Vi arbejder i et uformelt miljø og vægter godt humør, positiv indstilling, stabilitet, loyalitet og engagement højt. Du har gode kommunikative evner og kan kommunikere på alle niveauer både internt og eksternt - på dansk og meget gerne også på engelsk, da vi har en del udenlandske medarbejdere.

Vi tilbyder
et job med stor afveksling og mangeartede opgaver inden for moderne betonproduktion. Gode muligheder for både personlig og faglig udvikling i et uhøjtideligt, tværfagligt og til tider hektisk miljø samt gode lønforhold, der modsvarer dine kvalifikationer.

Perstrup Beton Industri er en betonelementfabrik, der sammen med ØSB, Byggebjerg Beton Industri, Svinninge Beton Industri og Abeo udgør virksomhederne i Industri Beton Holding A/S, som samlet set har omkring 370 medarbejdere. Perstrup Beton Industri beskæftiger pt. ca. 130 medarbejdere.
Virksomhederne i Industri Beton A/S leverer alle slags betonelementtyper til byggeriet: Til nye projekter, til renovering og til ombygning. Vi tilbyder totalleverancer af komplette råhuse - inkl. projektering og montage. Derudover producerer vi elementer til infrastruktur, tanke og landbrug.

Sådan ansøger du

Ansøgning:

Ønskes yderligere information om jobbet, kontakt da salgskonsulent Kim Stoffregen på mail kst@industribeton.dk eller tlf. 87 74 85 14 / 40 87 87 81. Send din ansøgning mærket ”Salgsassistent” vedlagt relevante bilag via "Søg Job" knappen nedenunder senest fredag den 13. december 2019.

Tiltrædelse snarest muligt. Samtaler afholdes løbende.



Søg job



Kontaktinformation
Industri Beton A/S
Perstrup
Kringelen 4-6, Pederstrup
8560 Kolind

Send til en kollega

0.41