23948sdkhjf
true

Engageret underviser til Bygningskonstruktøruddannelsen i Aarhus

VIA Byggeri er det største uddannelsessted for Bygningskonstruktører i Danmark og er således med til at sætte retningen for fremtidens byggeri – en branche, der står overfor stigende krav om udvikling og omstilling i forhold til bl.a. klima og bæredygtighed.
Oprettet
Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
1. februar 2020
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Århus Kommune > Midtjylland

Hvis du vil være med til at forme udviklingen, kan et job som ingeniør til undervisning og vejledning primært inden for statik og tekniske installationer ved VIA Byggeri måske være noget for dig?

Vi forventer, at du kan undervise og vejlede i et tværfagligt læringsmiljø, hvor du skal være med til at formidle fagrelevante problemstillinger i uddannelsen af de studerende.

Undervisningen tilrettelægges i tværfaglige selvstyrende teams, og vi forventer, at du på en positiv og konstruktiv måde kan indgå både fagligt og socialt i dette arbejde.

Uddannelsen til Bygningskonstruktør udbydes på dansk og engelsk, og du skal derfor kunne undervise på begge sprog. Samtidig skal du have lyst til at undervise og vejlede i et udviklingsorienteret og internationalt miljø, hvor fleksibilitet og omstillingsevne er nøgleord.

Det er et krav, at du har en relevant videregående uddannelse som ingeniør, gerne på kandidatniveau eller lignende. Vi vægter din praktiske erfaring fra branchen, f.eks. fra rådgiver-, tegnestue-, entreprenørbranchen eller lignende. Har du undervisningserfaring er det en fordel, men ikke et krav.

Vi tilbyder:

  • Gode muligheder for personlig udvikling inden for både læring og de specifikke faglige områder.
  • Teambaseret og projektorienteret arbejdsform som grundlag for vores undervisning og vejledning.
  • En samlet organisation, hvor engagement og ansvarsbevidsthed går hånd i hånd med udvikling i et godt socialt og fagligt netværk.

Hvis du ikke i forvejen er lektor, vil du som en del af dit job gennemgå et adjunktforløb, som klæder dig på til at undervise og sikrer, at du får den nødvendige pædagogiske og didaktiske viden. Som underviser ved VIA University College vil du få udfordrende arbejdsopgaver primært relateret til uddannelsen, men der vil også indgå forsknings- og udviklingsopgaver samt mulighed for opgaver i VIA’s efter- og videreuddannelse.

Der er som udgangspunkt tale om en stilling på fuld tid, men er du interesseret i deltidsansættelse, hører vi også gerne fra dig.

Tiltrædelse: 1. januar 2020 eller efter nærmere aftale.

Løn og ansættelsesforhold:

Fastsættes efter gældende aftaler og overenskomster inkl. pension. Ansættelsen er omfattet af Bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole nr. 1065 af 04. juli 2016 og Bekendtgørelse om lektorkvalificering mv. nr. 1227 af 23. oktober 2018.

 

Link til stillingsstruktur:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=183358

Link til lektorkvalificeringsbekendtgørelsen:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=174119

 

Læs mere information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: http://www.via.dk/da/om-via/job/personoplysninger.

Læs mere om VIA University College på www.via.dk.

Sådan ansøger du

Ansøgningsfrist:

Ansøgning med relevante bilag via vores elektroniske rekrutteringssystem skal være os i hænde senest onsdag den 18. december 2019. Ansøgningerne vil blive behandlet løbende og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende.

 

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte: Uddannelsesleder Steffen Bjerregård Holm +45 8755 4104 eller e-mail: sbho@via.dk.

VIA opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingerne.



Søg job



Kontaktinformation
VIA University College
Ceresbyen 24
8000 Aarhus

Send til en kollega

0.172