23948sdkhjf

Kompetent regnskabsmedarbejder til koncertarrangør

Oprettet
Forventet start
Hurtigst muligt
Region
Danmark
Har du god erfaring inden for allround bogholderi? Trives du i et kreativt miljø med et højt energiniveau? Vil du arbejde centralt i København? Så har du her muligheden for en spændende stilling!

 

All Things Live Denmark er en af Nordens største og ældste koncertarrangører og er gennem mere end 30 år en af de førerende selvstændige nordiske promoters. All Things Live Denmark promoverer årligt mere end 500 shows på tværs af Danmark, Skandinavien og resten af Europa med hovedfokus på koncerter samt national og international comedy. 

JKS CAREER søger en ny regnskabsmedarbejder til All Things Live, der ligger centralt i København. Du bliver en del af et kreativt og internationalt miljø med et højt energiniveau og fokus på udvikling og optimering. Du bliver en del af et team på to. 

Du får dine egne arbejdsområder, som blandt andet vil være:

  • Assistance i forbindelse med udarbejdelse af månedsregnskaber, årsregnskaber og klargøring til revisionen
  • Daglige bogholderiopgaver herunder kontering af bilag og bogføring i Navision
  • Debitorstyring samt bogføring af indbetalinger
  • Kreditorbetalinger via netbank samt bogføring heraf
  • Finansbogføring
  • Afstemning af banker
  • Håndtering af eurocard- og rejseafregninger
  • Periodiseringer og hensættelser

Du refererer til den regnskabsansvarlige, og I hjælpes ad om opgaverne ved spidsbelastninger, ferie og andet fravær. 

Stillingen er 37,5 timer ekskl. frokost.

Hvem er du?
Du har minimum 3 års relevant erfaring med allround bogholderi. Vi ser gerne, at du har en relevant regnskabsmæssig uddannelse, og at du har god forståelse for debet/kredit. Du må også meget gerne have erfaring med opbygning af et årsregnskab.
Kendskab til Navision og flair for IT – især Excel er en fordel. Da vi er en international virksomhed, skal du kunne begå dig på engelsk i skrift og tale – og gerne have forståelse for de skandinaviske sprog.

Som person er du proaktiv, initiativrig, udadvendt og har et godt humør. Du arbejder struktureret og selvstændigt. Du er omhyggelig og detaljeorienteret, samtidig med at du er serviceminded og fleksibel.

Sådan søger du stillingen
JKS CAREER varetager rekrutteringsprocessen for All Things Live, og er du interesseret i at søge denne spændende stilling, bedes du sende en ansøgning, CV via Søg stillingen nedenfor. Ansøg hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende. Grundet persondataforordningen modtager vi ikke CV og ansøgning på mail. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Eva Nestler på tlf. +45 3085 1311. 

Om All Things Live
All Things Live er Nordens største koncertarrangør med afdelinger i Danmark, Norge, Sverige og Finland.

All Things Live dækker det fulde spektrum af oplevelser og artister fra lokale norske acts over svenske musical produktioner og danske standup shows til finsk festival og koncerter med internationale artister som The Rolling Stones, Taylor Swift og Eminem. All Things Live repræsenterer 140 lokale artister, promoverer omkring 3000 lokale og internationale events med mere end 1 million solgte billetter på årsbasis og fortsætter med at øge det nuværende portefølje med 15 partnerskaber med store virksomhedskunder.

Vi beskæftiger os med alle typer kunstnere, og vores repertoire spænder bredt fra alternativ rock, over opera til de allerstørste pop-navne, og vi har arrangeret koncerter med blandt andre The Rolling Stones, Rammstein, Justin Bieber, Take That, Kraftwerk, Sam Smith, Andrea Bocelli, Michael McIntyre, Kevin Hart, Den Gale Pose, MORTEN og Katy Perry. All Things Live Denmark har produceret en lang række koncerter med Prince herunder den totalt udsolgte tour “Piano & Microphone” i Australien og Canada og Prince’s sidste koncert nogensinde i Atlanta, USA.

All Things Live Denmark er i dag europæisk tour promoter for Diana Krall og James Taylor og repræsenterer nogen af Danmarks største komikere som Simon Talbot, Ruben Søltoft, Adam & Noah og mange flere.



Sådan ansøger du

Søg job



Kontaktinformation
JKS a/s
Bjerrevej 50
8700 Horsens
JKS A/S

JKS a/s
Telefon: +45 70150750


Se hjemmeside
Se flere job
Se hele profilen

Send til en kollega

0.313