23948sdkhjf
ATKI A/S

Autoriseret el-installatør og projektleder søges til ATKI i Næstved

Har du en baggrund som autoriseret el-installatør? Har du erfaring med projektledelse? Vil du være en del af en spændende virksomhed i vækst? Så er det dig, vi søger.
Oprettet
Ansøgningsfrist
7. februar 2020
Forventet start
Hurtigst muligt
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Næstved Kommune > Sjælland

 

 

Har du en baggrund som autoriseret el-installatør? Har du erfaring med projektledelse? Vil du være en del af en spændende virksomhed i vækst? Så er det dig, vi søger.

ATKI vækster og er i en positiv udvikling, og derfor søger vi en autoriseret el-installatør, som har erfaring med projektledelse gerne inden for ITS- eller el-området.

Du vil blive vores el-tekniske ansvarlige, og du vil få ansvar for projekter, som du med professionalisme og sikkerhed selvstændigt skal lede inden for de aftalte rammer med projektsælger, kunder og underleverandører. Dertil skal du tage del i de øvrige installations-, drifts- og serviceopgaver.

Du vil referere til vores afdelingsleder for montører og serviceteknikere, og du vil arbejde tæt sammen med hele teamet og i særdeleshed med vores projektsælgere. For så vidt angår autorisation og el-teknisk ansvar vil du dog referere til direktionen. Det forventes, at du kan disponere over din tid, og at du er god til at træffe beslutninger, også i en til tider hektisk hverdag.

Derudover vil dine arbejdsopgaver bl.a. omfatte:

·         Vedligeholdelse af vores el-autorisation som fuld el-installatørvirksomhed (EFUL)

·         At være ansvarlig for autorisationskrævende arbejder

·         Projektstyring og -ledelse, økonomi, kundetilfredshed samt evt. mersalg på dine projekter

Der vil i perioder være opgaver på tværs af landet, hvortil du skal påregne overnatning.

Kvalifikationer

Du er autoriseret el-installatør, og vi forestiller os, at du har erfaring med projektledelse gerne inden for ITS- eller el-området. Du har kendskab til AB92/AB18 og er fortrolig med entreprisekontrakter. Vi forventer, at du har erfaring med kunde-, leverandør- og øvrige interessentrelationer samt et højt energiniveau, og at du kan håndtere flere opgaver samtidig. Du kan arbejde selvstændigt, men du er også udpræget teamplayer.

Dertil forventer vi, at du:

·         Tager ansvar for projektstyring, herunder tidsplaner, økonomi og kundetilfredshed

·         Har fokus på omkostninger og tidsforbrug

·         Er selvkørende, har et godt overblik og fokus på detaljer

·         Er god til at kommunikere på alle niveauer, og at du er en god forhandler

·         Er god til at koordinere og skabe relationer

Vi forventer at du er flydende på dansk og fortrolig med engelsk. Det er en fordel, hvis du kan forstå og tale tysk.

ATKI tilbyder

Vi tilbyder en spændende stilling i en attraktiv virksomhed i rivende udvikling, hvor du vil få frihed under ansvar og mulighed for at præge din egen hverdag. Vores arbejdsprocesser og -rutiner er dynamiske, og vi har korte beslutningsveje. Derudover tilbydes du:

·         Faglig og personlig udvikling

·         Godt samarbejde, uformel omgangstone og høj trivsel

·         Løn efter kvalifikationer

 

Om virksomheden

ATKI A/S tilbyder kundetilpassede løsninger inden for trafikregistrering og -regulering, optimering af trafiksikkerhed, parkeringsløsninger, signalanlæg, VMS informationstavler, cykel- og personregistrering samt udvikling, service og vedligeholdelse. ATKI løser opgaver for Vejdirektoratet, landets kommuner, institutioner og private virksomheder. Vi er 32 medarbejdere og har kontor i Næstved. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte adm. direktør Claus Mejlby på
telefon 2320 5062.

Sådan ansøger du

Send dit CV og en motiveret ansøgning til mia@atki.dk. Søg stillingen allerede i dag, da vi indkalder til samtaler løbende.

 



Søg job



Arbejdssted
Transportbuen 9
4700 Næstved
Kontaktinformation
ATKI A/S
Transportbuen 9
4700 Næstved
Atki ApS

Mia Butzbacker
Telefon: 48237910


Se hjemmeside
Se hele profilen

Send til en kollega

0.141