23948sdkhjf

Administrativ teknisk driftskoordinator til projekt og salgsafdeling i Greve

Har du teknisk snilde og godt overblik? Så har vi et spændende og udfordrende job til dig…
Oprettet
Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Greve Kommune > Sjælland

JOBBET
Som nøgleperson i et allerede stærkt team, vil du bl.a. varetage indkøb af materialer til de respektive projekter, koordinering af levering og oprette produktionsordrer. Du vil derfor naturligt have en bred kontaktflade, det være sig både til vores kunder, leverandører og ikke mindst et tæt samarbejde med dine kollegaer fra salgsafdelingen.
Du får det tekniske og administrative ansvar for hele processen - fra forespørgslen kommer ind, til produkterne er leveret hos kunden. Du får ansvaret for alle ”ikke-standard” opgaver – det kan være alt fra ventilation, løsninger til regn- og spildevand i jorden, løsninger til industrien, uanset hvad er det rørsystemer i plast, som vi dels fremstiller på produktionsværkstedet i Greve og dels hjælper kunder med at svejse og montere on-site i hele Danmark og Norden.
Du deltager i produktionsplanlægning af ordrer og ressourcer i tæt samarbejde med afdelingens kollegaer.

VI TILBYDER
Vi tilbyder et job der, for den rette person med ønske og drive, har et stort udviklingspotentiale. Jobbet kan udvikle sig til at kunne indeholde, tilbudsgivning deltagelse i salgsarbejde, tegning af løsninger i Autocad/Inventor eller til at indeholde personaleansvar. Du bliver en del af et ungt team i en entreprenant afdeling, der har den etablerede virksomheds fordele – et sjældent job med fordelene fra begge verdner.
Udover attraktiv lønpakke, ordnede forhold, sociale arrangementer, sundhedsordning, mulighed for faglig og personlig udvikling, tilbyder vi dig at blive en del af en velkonsolideret virksomhed med plads til individuelle løsninger. Da vi er en ung afdeling, vil der være mulighed for at sætte sit eget præg og udvikle rollen i samarbejde med virksomheden. ScanPipe er en virksomhed med transparent information og i konstant udvikling.

DIN PROFIL
Indgangen til dette job kan tage udspring i forskellige uddannelser – det kan være; håndværker, maskintekniker, intern salgsmedarbejder, eller noget helt tredje. Det vigtige er, at du har lyst til og evner at holde styr på hele processen. Du drives af at holde kunden i fokus og har nogen erfaring med lignende processer. Du er yderst struktureret i din tilgang til opgaverne og kan bevare overblikket. Du er en holdspiller, der tager ansvar for kvaliteten i egne opgaver og kommunikerer tydeligt og respektfuldt.
Med udgangspunkt i din erfaring fra VA/VENTILATION, byggebranchen eller industrien og din tekniske snilde afdækker du kundens behov og yder den ekstra indsats, der gør at projektet bliver en succes. Du bidrager positivt til at få afdelingen til næste niveau indenfor plastsvejste løsninger. Hverdagen byder på mange forskellige opgaver, derfor er det vigtigt, at du trives med, og kan holde hovedet koldt med mange bolde i luften. Du anerkender værdien i godt samarbejde, og bidrager positivt hertil. Vi er ansvarsbevidste, og vi forventer det samme af dig.  Det er en fordel, men vi forventer ikke, at du kender til produkterne og branchen. Du vil få en grunding oplæring og support af dine nærmeste team kollegaer.

 

Sådan ansøger du

DIN ANSØGNING
Du bedes sende din ansøgning til: job@scanpipe.dk mærket ”Driftskoordinator".

Vi afholder løbende samtaler, men venter gerne på den rette kandidat.
Kontaktperson: Salgs- og produktionsdirektør, Vand og Design, Hans-Kristian Høen-Beck, hkh@scanpipe.dk tlf. +45 40 45 32 07






Kontaktinformation
Scanpipe A/S
Hvidkærvej 7
5250 Odense SV
Danmark

Hans-Kristian Høen-Beck
Telefon: 63763030


Se hjemmeside
Se flere job
Se hele profilen

Send til en kollega

0.109