23948sdkhjf
true

Byggeøkonom til tværgående ledelse i Strategisk Partnerskab

Vil du være med til at udvikle byggeriet i RegionH.?

Så er du måske vores nye byggeøkonom
Oprettet
Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Herlev Kommune > Hovedstaden

Om os
Center for Ejendomme (CEJ) er det koncerncenter i Region Hovedstaden, som varetager regionens samlede ejendomsportefølje på ca. 2 mio. kvadratmeter. Sammen skal vi skabe, drive og optimere de fysiske rammer for Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og centre samt stå for relaterede ejendomsservices.

Vi er med til at sikre optimale fysiske rammer for regionens ca. 40.000 ansatte og for de patienter, der skal føle sig ”Ventet og Velkommen”, overalt hvor de kommer på regionens matrikler.

Strategiske Partnerskab
I de kommende 4-5 år vil hovedparten af CEJ’s projekter indenfor renovering, ombygning, tilbygning og energioptimering blive realiseret under en rammeaftale for Strategisk Partnerskab, som for øjeblikket er i udbud. Den økonomiske ramme er 2,2 mia. kr. og projekter under rammeaftalen vil kunne gennemføres på alle Region Hovedstadens matrikler.

Når rammeaftalen, forventeligt omkring marts 2021, er tildelt et af de konkurrerende teams, vil CEJ som bygherre kunne realisere byggeprojekter med de samme rådgivere og entreprenører; altid i tæt samarbejde med lokale brugere og driftspersonale. I modsætning til traditionelle byggeprojekter vil planlægning, prissætning, indkøb, projektering, udførelse, fakturering, efterkalkulation ske i et 100% åbent transparent samarbejde.

Vi har store forventninger til, at vi med Partnerskabsaftalen får optimeret byggeprocesserne, og bl.a. opnår hurtigere og bedre projektgennemførelse. Vi er opmærksomme på, at resultater ikke kommer af sig selv og ikke fra dag et. Partnerskabet vil kræve øget fokus på læring, erfaringsopsamling og samarbejde på tværs af de enkelte matrikler.

Om stillingen
Vi søger en erfaren og kompetent byggeøkonom som skal indgå i en tværgående ledelse af det Strategiske Partnerskab

Den tværgående ledelse bemandes med erfarne chefer og støttefunktioner indenfor jura, kommunikation og økonomi.

De primære arbejdsopgaver vil omfatte:

  • bistand til CEJ’s projektledere mht. projekternes prisdannelse og økonomiske udvikling
  • benchmarking af projektøkonomi mellem matrikler og projekttyper
  • etablering af katalog over erfaringspriser
  • træning af og formidling til CEJ’s projektledere
  • kontrol af projektøkonomi i henhold til rammeaftalen

Alle opgaver løses i et tæt samarbejde mellem CEJ’s medarbejdere og den kommende strategiske partner.

Vi tilbyder et spændende og udfordrende job, hvor du har mulighed for at implementere dine egne idéer og processer, og hvor du vil komme til at samarbejde med professionelle og engagerede kollegaer. Vi er en virksomhed hvor faglige udfordringer og dygtige kollegaer er en del af hverdagen.

Om dig
Du har et indgående kendskab til byggebranchen og har sandsynligvis en uddannelse som bygningskonstruktør eller ingeniør; evt. med efteruddannelse som byggeøkonom. I dine tidligere jobs har du haft fokus på byggeprojekternes økonomi f.eks. som kalkulatør eller projektleder. Har du erfaring fra renovering, energiprojekter og hospitalsprojekter tæller det positivt.

Vi forventer at du: 

  • er struktureret og kan bevare overblikket
  • kan arbejde selvstændigt samt planlægge og prioritere opgaver
  • er interesseret i udvikling af nye metoder, processer, værktøjer
  • har en åben positiv interesse for andre mennesker
  • har gode samarbejds- og kommunikationsevner
  • har solid viden om håndhævelse af udbudsregler og aftaleforhold

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg ift. erfaring og kvalifikationer.

Tiltrædelse ønskes snarest.

Din arbejdsplads vil være hele Region Hovedstaden, men du vil få base i et projektkontor, som endnu ikke har fundet sin placering. Kontoret forventes at ligge centralt i Hovedstadens geografi.

Du får en fleksibel arbejdstid og muligheder for efteruddannelse.

Vi har en aktiv personalepolitik, som understøtter din karriere gennem de forskellige faser af dit arbejdsliv.

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte Projektchef Hans Blinkilde på tlf. 24408056, hvis du vil vide mere om stillingen.

 

Sådan ansøger du

Ansættelsesprocedure
Du søger stillingen ved at uploade din ansøgning, CV og relevante uddannelsesbeviser via link i annoncen.

Ansøgningsfrist er åben til vi har fundet den rigtige kandidat.

Ansættelsessamtaler holdes løbende, så vent ikke med at søge stillingen.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.



Søg job



Kontaktinformation
Region Hovedstaden
Lyskær 13A
2730 Herlev

Send til en kollega

0.125