23948sdkhjf
true

Stærk sagsbehandler til landzone-området i Høje-Taastrup

Vil du arbejde med landzone-området i en kommune, hvor der er højt til himmelen, fantastiske åbne landskaber og med nye spændende bykvarterer som bagtæppe? Kunne du tænke dig at sætte din faglighed i spil, med gode kolleger, i et fagligt stærkt miljø? Brænder du for at sikre beskyttelse og nytænkning af det åbne land som en oplevelsesmæssig ressource?
Oprettet
Ansøgningsfrist
15. august 2021
Forventet start
1. oktober 2021
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Hovedstaden > Høje-Taastrup Kommune

Så bliv en del af Plan-teamet, hvor vi sammen arbejder med at udvikle kommunen og lægge rammerne for fremtidens Høje-Taastrup - så vi får kvalitetsoplevelser ind i vores landskaber  og skaber en rekreativ ressource for kommunens nuværende og nye borgere, der i disse år befolker vores nye byområder.

Dine primære opgaver bliver arbejdet med landzoneadministration, hvor du sikrer en retningsstabil administrationspraksis og fair vilkår for udviklingen i landzonen. Eksisterende kvaliteter skal fastholdes og styrkes, og hvor der samtidig er plads til den udvikling, der kan ske. Opgaverne omfatter især helhedsorienteret vejledning af borgere og virksomheder, behandling af landzoneansøgninger og lovliggørelsessager og undertiden egentlige planopgaver såsom lokalplanlægning.

Du har mulighed for at arbejde projektorienteret med udarbejdelse med landskabskarakteranalyse og udvikling af administrationspraksis afledt heraf.

Du har ansvar, men er aldrig alene
Du har tæt kontakt med borgere, kolleger og virksomheder, og du er lidt af en ørn til at håndtere de knuder, der indimellem opstår i samarbejdet med ansøgere og hjælpe en svær sag godt i land - eller at give en forståelig forklaring, hvis projektet ikke er muligt. Når du er en del af vores team, er der altid en der ”dækker din ryg”. Det betyder, at du aldrig står alene i svære situationer, og at vi altid er klar til at hjælpe hinanden.

Vi er 6 engagerede kollegaer og vi brænder for at udvikle kommunen og synes det fedeste ved vores arbejde er, at vi får lov til at ”sætte vores fodspor på landkortet”. Hos os summer det af aktivitet – og du får derfor også en rig mulighed for at bruge og udvikle din faglighed og får oftest også det fysiske resultat af dit arbejde at se.

Vi har et godt samarbejde og glæder os til at møde dig, der altid er med på at spille dine kollegaer gode, og som med en god portion humor, er med til at skabe den gode arbejdsdag sammen med os. Du får et tæt samarbejde med dine plan-kollegaer og naturteamet.

Vi har brug for dig, som:

  • Har en uddannelse som landskabsforvalter, landskabsarkitekt, agronom, biolog eller lignede
  • Befinder dig godt i myndighedsrollen og er en dygtig sagsbehandler
  • Gerne har erfaring med arbejde med landzonebestemmelserne
  • Er dygtig til skriftlig formidling fx afgørelser, indstillinger, klager, borgmesterhenvendelser m.m.
  • Har kendskab til forvaltningsretlige principper, til planloven samt til natur, miljø, og byggelovgivning

Vi hører gerne fra både nyuddannede og fra dig, der har erfaring på området. Det vigtigste er, at du brænder for landzonearbejdet og at du har blik for udvikling af din egen faglige platform.

Fagligt miljø præget af udvikling
Du vil blive en del af Teknik- og Miljøcentret, der ud over Plan- og Byggeafsnittet med 12 kolleger, består af Natur- og Miljø, Geodata, sekretærer og et klimasekretariat. I alt er vi 35 engagerede kolleger.

Vi lægger vægt på vidensdeling og sørger for at være opdateret på vores faglige viden, og der er derfor gode muligheder for efteruddannelse og deltagelse i netværk mm.

Løn- og ansættelsesvilkår
Vi har flextid og gode muligheder for hjemmearbejde. Den ugentlige arbejdstid er 37 timer og aflønning vil ske på baggrund af kvalifikationer med udgangspunkt i ny løn.

Er du blevet nysgerrig?
Så kontakt plan- og bygchef Poul Hvidberg-Hansen på tlf.: 4359 1285, mobil: 2134 6552. 

Høje-Taastrup Kommune er inde i en forrygende udvikling med fokus på vækst, erhvervs- og byudvikling. Inden for de sidste 10 år har ca. 10.000 nye arbejdspladser etableret sig i kommunen. Det stiller store krav til både den fysiske planlægning og myndighedsbehandlingen.

Lige nu er det især to store udviklingsprojekter som præger Teknik- og Miljøcentret dagligdag; Høje-Taastrup C, som er en udviklingsplan der binder området mellem Høje-Taastrup Station og City2 sammen med butikker, erhverv, boliger og byrum, samt udvikling af NærHeden som er ved at blive et forbillede for fremtidens bæredygtige forstad og en central driver for udvikling af Hedehusene med 8.000 nye indbyggere.

Sådan ansøger du

Ansøgningsfristen er den 15. august 2021 kl. 23.59.59
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 23. august 2021 med tiltrædelse den 1. oktober 2021 eller snarest muligt.

Send din ansøgning vedlagt CV og uddannelsesbevis, via kommunens e-rekrutteringssystem eller via "Søg Job" knappen nedenunder.



Søg job



Kontaktinformation
Høje Taastrup Kommune

Høje Taastrup Kommune
Erik Husfeldts Vej 2A
2630 Taastrup

Send til en kollega

0.093