23948sdkhjf
true

Byggeteknisk konsulent til Ejendomsteamet i Drift og Anlæg

Vil du være med til at skabe spændende faglige løsninger, der understøtter optimeringen af Thisted Kommunes bygningsmasse, og brænder du for at projektere bygninger, der er til gavn for kommunens borgere og brugere? Så er det dig, vi søger til vores Ejendomsteam i Drift og Anlæg.
Oprettet
Ansøgningsfrist
21. september 2021
Forventet start
Hurtigst muligt
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Nordjylland > Thisted Kommune

Thisted Kommune søger med start den 1. november 2021 en ny medarbejder inden for det byggetekniske område til Ejendomsteamet i Drift og Anlæg, som er en del af Teknik, Erhverv og Beskæftigelse.

Om stillingen
Vi tilbyder en arbejdsplads, med stærkt tværfagligt samarbejde både med interne aktører i kommunen og med eksterne aktører. Det tætte samarbejde får du bl.a. med ældre-, skole- og dagtilbudsområdet samt med eksterne entreprenører og rådgivere. Derfor værdsætter du at skabe og opretholde gode relationer med dine samarbejdspartnere, så vi sammen kan sikre en høj standard på kommunens bygninger.

Vi søger en byggeteknisk konsulent, der har lyst til og mestrer både den kreative tekniske løsning, planlægning ud fra en helhedsvurdering, samt vurdering af bygningstilstand og fremtidige behov. Du får stor indflydelse på udviklingen af hele vedligeholdelsesområdet i samarbejde med dit team samt gode muligheder for at videreudvikle dine færdigheder som byggeteknisk konsulent.

Dine primære arbejdsopgaver bliver

  • udarbejdelse af vedligeholdelsesplaner
  • forestå bygningsvedligeholdelse af ældreboliger og bofællesskaber
  • deltagelse i udarbejdelse af prisoverslag ved ombygning/nybygning
  • at være byggeteknisk sparringspartner for øvrige forvaltninger
  • på sigt være bygherrerådgiver på større projekter
  • at give byggeteknisk bistand ved salg af bygninger.

Om os
Du bliver en del af sektionen Affald og Ejendomme, hvor vi er 16 medarbejdere, som afspejler en række forskellige fagligheder fra projektmedarbejdere til medarbejdere med forskellige planlægnings- og koordineringsopgaver inden for byggeri, vedligehold, energioptimeringog bæredygtig affaldshåndtering.

I Drift og Anlæg arbejder vi med afsæt i ”Strategien for Bygnings- og Anlægsoptimering, Investering og Udvikling”, hvor temaerne bl.a. er at arbejde med multifunktionalitet i kommunale ejendomme og anlæg samt at arbejde med bæredygtige løsninger inden for energi, genanvendelse og social bæredygtighed. Målene kommer til at trække tråde ud i dine opgaver og din tilgang til opgaverne.

Vi ser frem til at byde en ny kollega velkommen på 1. sal i Hurup. Opgaverne i afdelingen er præget af en til tider høj omskiftelighed, der kræver at medarbejderne omstiller sig og løser netop de opgaver, som har højst prioritet og bevågenhed.

Du bliver en del af en kollegagruppe, som vægter faglige kompetence såvel som det sociale. For os er det vigtigt, at vi har det godt med hinanden og trives i en uformel atmosfære samtidig med, at der udføres et professionelt arbejde.

Din profil
Vi søger en kollega, der har en høj faglig stolthed og en baggrund som enten bygningskonstruktør, arkitekt, ingeniør eller lignende. Du har lyst til at tage førertrøjen på og udviser stort ansvar i dine projekter, hvor du skaber fremdrift i tæt samarbejde med relevante aktører. Det helt afgørende er din interesse for området og din indstilling til selve arbejdet, hvorfor du godt kan være nyuddannet, som kommer med teorien frisk i erdringen.

Du har med fordel kendskab til det politiske system og har lyst til at arbejde med mundtlig og skriftlig kommunikation i en politisk organisation, hvor både politikere, interne aktører og eksterne aktører er modtagere.  Du besidder en analytisk tilgang til bygningsvedligeholdelsessystemer og har kendskab til Revit/AutoCAD eller lignende programmer.

Yderligere oplysninger
Vi håber, du er blevet nysgerrig på stillingen. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Sektionsleder Flemming Christensen på telefonnummer 99 17 21 35 eller 22 55 51 20.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fastansættelse på 37 timer ugentligt.

Løn- og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.

Gyldigt kørekort til minimum kategori B.

 

Sådan ansøger du

Ansøgningsfrist
Vi ser frem til at modtage din ansøgning vedhæftet relevante bilag senest den 21. september 2021.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 28. september 2021.

Kontakt:
Sektionsleder
Flemming Christiensen
Tlf. 99 17 21 35



Søg job



Kontaktinformation
Thisted Kommune

Thisted Kommune
Kirkevej 9
7760 Hurup Thy

Send til en kollega

0.109