23948sdkhjf
true

Konsulenter til tilstandsvurderinger af bygninger og anlæg

Byggeri og Anlæg på Teknologisk Institut søger konsulenter, der vil være med til at løse opgaver inden for tilstandsvurderinger af bygninger med fokus på beton- og murværkskonstruktioner. Du kommer til at få en alsidig hverdag, hvor du både er ude på byggepladsen, i laboratoriet og bag skrivebordet.
Oprettet
Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Ingen region

Høj faglighed og uvildighed
Du bliver en del af Instituttets Byggeri og Anlægsdivision, hvor enten tilstandsvurderinger af beton eller murværkskonstruktioner bliver dit kerneområde. Du bliver Instituttets repræsentant i felten (byggepladser, boligforeninger, mv.), hvor du kommer som ekspert med høj faglighed og uvildighed.

Tilstandsgruppen løser alt fra simple besigtigelser til komplicerede tilstandsvurderinger, hvor forskellige fagkompetencer er nødvendige for at løse opgaven og hjælpe kunden videre. Tilstandsgruppen i divisionen består af knap 20 eksperter, som er godt sammentømret. Derudover er den karakteriseret ved en høj faglighed og stor nysgerrighed, da en detektivnæse ofte er nødvendig for at løse opgaven. Hovedparten af opgaverne løses i samarbejde, og der vil altid være erfarne kollegaer at trække på i forbindelse med opgaveløsning. Den første tid, alt afhængig af din baggrund, vil gå med sidemandsoplæring på en lang række forskellige typer af opgaver.  

Opgaverne vil bl.a. omhandle:

  • Tilstandssager, f.eks. af ældre betonaltaner, facader, nye og ældre byggerier, P-kældre mv.
  • In-situ prøvninger, f.eks. aftræksprøvning på gulve, prøvebelastninger, fugtmålinger, test af styrkeparametre mv.
  • Skadesanalyse, f.eks. af revnede nyopførte konstruktioner, brandpåvirkede konstruktioner mv.
  • NDT-analyser (non destructive testing). Gruppen råder over en lang række NDT-udstyr, som du løbende vil blive oplært i.
  • Prøveudtagning til laboratorieprøvninger, f.eks. fugtmåling, kloridbestemmelse mv.

Du kommer til at indgå i et innovativt, praktisk orienteret og tværfagligt arbejdsmiljø, hvor dit arbejde vil være præget af stor fleksibilitet, og hvor du vil have mulighed for at udvikle og specialisere dig fagligt.

Din baggrund
Du er sandsynligvis uddannet bygningsingeniør, -konstruktør eller har anden byggeteknisk uddannelse. Du har muligvis erfaring fra rådgiverbranchen eller har fx begået dig som byggeleder hos en entreprenør eller konsulent hos et forsikringsselskab.

VI søger nye kollegaer med et godt gå-på-mod og en lyst til at skabe værdi for kunderne og som er bevidste om egne evner og begrænsninger. Kompetenceudvikling bliver en naturlig del af hverdagen igennem sparring med kollegaerne og erfaringsindsamling fra opgaveløsning.  
Du motiveres af at løse forskelligartede opgaver, som ofte kræver en god portion praktisk kreativitet, og at du kan finde innovative metoder til identifikation af skader. Du arbejder selvstændigt med dine opgaver og er god til at planlægge din tid. Da vores opgaver løses i hele landet, må der påregnes rejsedage som en del af jobbet.

Byggeri og Anlæg
Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø hos Danmarks førende videnscenter inden for byggematerialer med ca. 140 medarbejdere. Vi servicerer en lang række kunder og samarbejdspartnere i form af rådgivere, entreprenører, boligselskaber, producenter, forsikringsselskaber og bygherrer, som vi hjælper og styrker med ekspertrådgivning, prøvning og certificering samt forskning og udvikling.

Divisionen Byggeri og Anlæg dækker over specialistområder inden for murværk, træ, beton, vinduer, asfalt, biomaterialer, afløbssystemer, klimatilpasning og bæredygtigt byggeri. Der foregår konstant udvikling af ny viden, vidensformidling og -deling mellem medarbejderne i divisionen, og opgaver løses i høj grad tværfagligt. Vi er meget alsidige i vores måde at arbejde på, og vi giver rum til selvstændighed, plads til innovative idéer og har fokus på udvikling – både den faglige og den personlige.

Kontakt
Hvis du har spørgsmål til jobbet vedr. konsulent til beton, er du velkommen til at kontakte centerchef Lars Thrane på telefon 7220 2215 eller souschef Claus Pade på telefon 7220 2183.

Hvis du har spørgsmål til jobbet som konsulent til Murværk, er du velkommen til at kontakte centerchef Grith Bech-Nielsen på telefon 7220 1347 eller sektionsleder Toke Rask Frandsen på telefon 7220 1053.

Sådan ansøger du

Vi behandler ansøgninger løbende, da vi gerne vil have stillingen besat snarest muligt.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og tillader os at tage opslaget ned, når den rette kandidat er fundet.

Da vores rekrutteringsproces foregår elektronisk, er det vigtigt, du angiver korrekt e-mailadresse i ansøgningsformularen. Hvis den er ukorrekt, vil du ikke modtage svarbrev fra os.



Søg job



Kontaktinformation
Teknologisk Institut

Teknologisk Institut
Gregersensvej 1
2630 Taastrup

Send til en kollega

0.109