23948sdkhjf
true

Byggeteknisk konsulent

Kom tæt på hele byggebranchen som byggeteknisk rådgiver - i nær dialog med entreprenører, rådgivere og bygherrer
Oprettet
Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Syddanmark > Vejen Kommune

Brænder du for at hjælpe kunder i byggebranchen til at finde de helt rigtige løsninger på landets mest spændende projekter? Befinder du dig godt i en tæt dialog med både udførende og rådgivere? Og glæder du dig over at bringe dine kunders projekter sikkert i havn?

Så er stillingen som byggeteknisk konsulent hos Phønix Tag Materialer skræddersyet til dig.

Med din forståelse for projekternes kompleksitet får du mulighed for at sætte din brede byggefaglige viden i spil, når du rådgiver vores kunder om de rigtige løsninger i situationen. Du får samtidig chancen for at opbygge et godt og tæt netværk til dygtige og vidende mennesker i dansk byggeri.

Hvem er du?
Du har først og fremmest en baggrund som bygningsingeniør, bygningskonstruktør eller lignende. Desuden er det en fordel, hvis du har hands-on-erfaring fra de danske byggepladser, og måske har du oprindeligt en håndværksmæssig uddannelse. Der kan være mange veje ind i dette spændende job, og for os handler det om profilen. Vi satser på dig, hvis du er den rigtige.

Kickstart din karriere
Vi ser jobbet som en fremtidsrettet karrierestilling, der kan føre dig vidt omkring i vores store organisation. Med det store ansvar og muligheden for at opbygge et netværk får du rige muligheder for at skabe dig en stærk profil i branchen.

Du brænder for digitale løsninger
Du brænder for den digitale dagsorden, og benytter aktivt digitale platforme som et værktøj til samarbejde med og formidle til kunderne. Herunder sparrer du med vores digitale forretningsområde for at sikre, at vigtige input fra branchen bliver omsat til nye fordele i platformen.

Du får et bredt kontaktnet i branchen. Du lytter til dine kunders ønsker og sikrer, at vores produkter altid opfylder kundernes behov.

Og når du kommer hjem på fabrikken, samarbejder du tæt med de gode kolleger fra produktudvikling, laboratorium, produktion, salg og marketing. Du er med til at udvikle de nye produkter, som kunderne bliver glade for, når du præsenterer dem for branchen.

Mange typer af projekter
Du arbejder med mange typer af varierende projekter og konstruktioner, hvor Phønix Tag Materialers tagpap af høj kvalitet beskytter landets byggerier mod fugt: 

Tagkonstruktioner, tagterrasser, broer, parkeringsdæk, fugt- og radonbeskyttelse af fundamenter, vindspærrer og undertage. Derfor er ingen dage ens, og du keder dig ikke.

Attraktive vilkår og varierende arbejdsdag
Du planlægger selv din varierede arbejdsdag. Nogle dage ude på tagene for at besigtige projekter, nogle dage på dit hjemmekontor – og andre dage sammen med dine gode kolleger på fabrikken i Vejen.

Du får en god sundhedsforsikring og tandforsikring. Såmænd også massage for ømme muskler, og vi har træningsudstyr. Sund og god mad får du også, og du deltager i mange gode arrangementer og får bilordning med meget mere.


Vi har fokus på bæredygtighed
Hos Phønix Tag Materialer er du med til at sætte fokus på virksomhedens og vores produkters bæredygtighed: Vi arbejder med egen produktspecifik EPD, mere end 50 års levetid, DGNB-dokumentationsmappe osv.

Systematisk nedbringer vi vores klimaaftryk i hele værdikæden. Vi har for eksempel reduceret CO2-aftrykket med 95,5% siden 2009.


Men hvad bliver du så en del af?

Phønix Tag Materialer er en af Danmarks ledende leverandører af fugtbeskyttelse til bolig, erhvervs- og offentlige byggerier/konstruktioner.

Produkternes høje kvalitet og brugervenlighed samt energi- og miljømæssige optimering er en vigtig del af vores tilbud til markedet. Vi blev grundlagt tilbage i 1907, men trods vores alder er vi spillevende og innovative, og vi udvikler hele tiden nye tilbud til markedet.

Sådan ansøger du

Ring straks og hør mere:

Ring til Anvendelsesteknisk Chef Jens-Jørn Hunderup på 40 64 51 48
jjh@phonixtagmaterialer.dk

Du kan søge stillingen via dette link:
https://nordicwaterproofing.career.emply.com/ad/byggeteknisk-konsulent/57z0rh 



Søg job



Kontaktinformation
Phønix Tag Materialer A/S

Phønix Tag Materialer A/S
Vester Allé 1
6600 Vejen

Send til en kollega

0.11