23948sdkhjf
true

Strategisk Indkøber

Har du lyst til at arbejde i et professionelt indkøbsmiljø, sammen med et team af dedikerede indkøbere, analytikere og projektledere? Er du samtidigt til et godt grin på arbejdet? Så er du måske vores nye kollega!
Oprettet
Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Hovedstaden > Ballerup Kommune

Tryg’s indkøbsafdeling er på udkig efter en strategisk indkøber i Ballerup med hovedopgaver indenfor Skadeindkøb i kategorien Bygning. 

Teamet er en del af den danske skade indkøbsdivision, som er ansvarlig for indkøb og administration af aftaler tilknyttet Tryg’s skadeudbetalinger. Indkøberne arbejder tæt sammen med skadedivisionen og bidrager i høj grad til Tryg’s målopfyldelse og udvikling. Du bliver tilknyttet et team, der i dag består af 9 indkøbere og 3 analytikere, som arbejder med forskellige kategorier indenfor skadeindkøb, så som Motor, Bygning, Løsøre og Person. Kendetegnene for Indkøb er at energiniveauet, og humøret, er højt, og vi arbejder målrettet mod fælles mål. 

Skadeindkøb er en del af den nordiske indkøbsdivision med kontorer i Stockholm, Malmø, Bergen og Oslo. 

Strategisk indkøb | Innovation og værdiskabelse
En vigtig del af jobbet er at bistå Tryg’s danske Skadedivision med indkøbsaftaler og strategier for at sikre, at Tryg til enhver tid har de bedste aftaler, som kan medvirke til at Tryg reducerer sine omkostninger. Innovation og Bæredygtighed er en del af vores indkøbsstrategi, og som strategisk indkøber skal du bidrage med aktiviteter, som understøtte dette. 

Dine fornemmeste opgaver: 

  • Udarbejdelse af indkøbsstrategier, med henblik på at omkostningsoptimere, samt maksimere kvalitet og skabe forretningsværdi på langt sigt
  • Forhandling af kontrakter, herunder håndtering af udbudsprocesser
  • Drifte kontrakter gennem opfølgning på KPI mål overfor leverandører 
  • Kontinuerlig optimering af eksisterende aftaler
  • Samarbejde med interessenter for at afdække forretningsbehov og udviklingsmuligheder
  • Leverandørhåndtering på flere niveauer, herunder afholdelse af statusmøder, strategiske samarbejdsmøder, styregruppemøder
  • Analyse af leverandørdata 

Din profil

  • Gerne erfaring med udbudsprocesser, forhandling, kontraktindgåelse samt udvikling og implementering af sourcing strategier
  • Du har lyst til at arbejde med indkøb, og bliver drevet af ”den gode forhandling”
  • Forstår at samarbejde på forskellige niveauer i organisationen, både internt og eksternt
  • Stor gennemslagskraft og du formår at udfordre både leverandører og interne stakeholders
  • Du har et stort ”drive”, tager initiativ og får tingene til at ske 
  • God talforståelse og komfortabel med at arbejde med datadrevet indkøb         
  • Trives godt i et team, men kan også arbejde selvstændig 

Vi tilbyder

Et udfordrende og varierende job i et dynamisk miljø drevet af en ambitiøs succeskultur. Med den rette indstilling og bevis for, at du kan skabe resultater, tilbyder vi dig at komme ind i en af Danmarks største virksomheder, som har branchens højeste medarbejdertilfredshed. I takt med, at du udvikler dig i stillingen, vil der være gode karrieremuligheder i koncernen.  

 

Sådan ansøger du

Vi ser frem til at høre fra dig!

Tag gerne kontakt til indkøbschef Anita Ploug, tlf.: 30 18 88 90, hvis du har nogle spørgsmål til stillingen. Vi indkalder løbende til samtaler, så send os din ansøgning allerede i dag. 

Ansøgningsfrist: 01.12.2021

job rekvisition ID:  23233

Vi opfordrer alle uanset køn, alder, baggrund, handikap eller oprindelse til at søge stillingen. Vi er stolte af at have høj medarbejdertilfredshed, stærk faglighed og lige muligheder for at udvikle sin karriere i Tryg-koncernen. Tryg er Danmarks største forsikringskoncern med aktiviteter i Danmark, Norge og Sverige. I Danmark består koncernen blandt andet af Tryg, Alka, TJM og Tryg Garanti. TryghedsGruppen er hovedejer af Tryg-koncernen og står bag TrygFonden. Sammen arbejder vi hver dag, på hver vores måde, for at gøre danskernes hverdag mere tryg. Se mere på www.tryg.dk



Søg job



Kontaktinformation
Tryg A/S

Tryg A/S
Klausdalsbrovej 601
2750 Ballerup

Send til en kollega

0.125