23948sdkhjf
false

BIM (VVS) - Albertslund

Kunne du tænke dig, at være en del af en arbejdsplads med høj trivsel og høj grad af indflydelse på din hverdag? Har du en relevant faglig baggrund, som eksempelvis bygningskonstruktør eller teknisk designer med interesse for installationer? Og drømmer du om, at arbejde med spændende projekter med dygtige kollegaer? Så er det dig vi søger til stillingen som vores nye BIM kollega.
Oprettet
Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Hovedstaden > Albertslund Kommune
Søg job

Ønsker du at udvikle dine kompetencer i arbejdet med Revit, og har du interesse for projektering af VVS- og ventilationsinstallationer? Og synes du, det kunne være spændende at være en del af en virksomhed, der sætter sig i førersædet inden for BIM-verdenen?

Så er jobbet hos en af landets bedste arbejdspladser lige noget for dig, i vores afdeling Byggeri Øst, i Albertslund, lige uden for den trafikkerede hovedstad.

Spangenberg & Madsen er en af landets ældste rådgivende ingeniørfirmaer, grundlagt i 1905. Vores firma er med årene vokset til at mestre alle tekniske installationer: el, brand, sikring, VVS, ventilation, indeklima og energi. Vi er en komplet teknologirådgiver, som arbejder holistisk med bæredygtige løsninger. Vi søger en ny kollega til at indgå i vores fagligt stærke VVS- og ventilationsteam. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med teamets ingeniørfaglige kollegaer, samt have god sparring og videndeling med vores kompetente BIM-kollegaer i Albertslund og på de øvrige kontorer.  


Hvorfor blive S&M’er?

I S&M er fagligheden og ambitionsniveauet i top, og du får berøring med et bredt spektrum af opgaver. Som S&M’er er du typisk med på et projekt fra start til slut, enten alene eller sammen med kollegaer, afhængigt af projektets omfang. Alle dine kollegaer har fokus på teknik og teknologi og er alders- og erfaringsmæssigt godt fordelt, hvilket giver en god dynamik med mulighed for sparring og udvikling.

Vores firma har en god størrelse, der gør, at vi er agile og omstillingsparate. Du får ca. 75 gode kollegaer på tværs af landet. Vi har en meget høj medarbejdertilfredshed, hvor tonen er rar og uformel. Vi har en flad ledelsesstruktur, samt kort vej til beslutninger og indflydelse. Vi er og vil være en arbejdsplads, hvor det er rart at være.

I S&M vil vi være på forkant af udviklingen, og vi lægger sammen med dig en udviklingsplan, så du løbende udvikler dig i en ønsket retning for dig og for S&M. Selvom vi dedikerer os til vores arbejde, går vi naturligvis stadig op i, at arbejdslivet skal harmonere med privatlivet, og derfor tilbyder vi også flekstid samt mulighed for hjemmearbejde flere dage om ugen.

Vores største afdelinger er placeret i Albertslund og Aarhus. Derudover har vi også kontorer i Kolding, Københavns Lufthavn og Næstved.


Hvad siger kollegaerne?

Vi har spurgt vores kollega Fie, Seniorspecialist, BIM, hvordan hun oplever sin hverdag, og hun svarer;

’Vores opgaver spænder bredt trods vores størrelse, så hverdagen er afvekslende og udfordrende, og kollegaskabet er hyggeligt og uformelt. Det ligger os i BIM-teamet, meget på sinde, at udvikle værktøjer innovativt og værdiskabende for vores behov og hverdag’.  


Hvem er du?

Du er positiv af sind, klar til at lære nyt og udvikle BIM fagområdet sammen med dine kollegaer. Du trives med udfordringer, som du tackler med initiativ, vedholdenhed og med en vilje til udvikling af egne og fælles kompetencer – og så har du et socialt væsen med et godt humør.


Dit nye job

Vi forventer at du har overordnet byggeteknisk forståelse, forståelse for installationer og lyst til at projektere. Du kommer til at deltage i modellerings- og projekteringsopgaver inden for VVS- og ventilationsinstallationer i tætte samarbejder med ingeniørerne, og du deltager i alle projektfaser, fra start til slut. Du kommer primært til at arbejde i Revit, ligesom du vil få berøring med MagiCAD og IKT generelt, som du måske allerede har erfaring med. Du får mulighed for at fordybe dig i BIM området, i tæt samarbejde med dygtige kollegaer i BIM teamet. Du er sprogligt og skriftligt velfunderet på dansk.


Vi kan tilbyde dig

  • et spændende fuldtidsjob hos en af landets bedste arbejdspladser (Great Place to Work)
  • løn efter kvalifikationer og flekstid og mulighed for hjemmearbejde flere dage om ugen
  • gode muligheder for efteruddannelse
  • at indgå i stærkt fagligt team, hvor solid faglig sparing og højt humør er dagligdag
  • pensionsordning og sundhedsforsikring
  • frokostordning, firmafester og sociale arrangementer

Sådan ansøger du

Hvis du vil være S&M’er, så klik ind på jobopslaget her og klik på "send ansøgning" nederst i højre kolonne , og  upload dit cv og en motiveret ansøgning.

Vi ønsker tiltrædelse hurtigst muligt, og derfor indkalder vi løbende til samtaler.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, så er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder i Byggeri Øst, Kenneth Søegaard på telefon 29 69 99 17.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Søg job

Send til en kollega

0.109