Erfaren HVAC-ingeniør til Allerød

Elsker du byggerier, hvor funktionen af bygningen er det vigtigste? Hvor bæredygtighed og grønne forsyningsløsninger er en naturlig del af projekterne? Så har vi jobbet til dig.
Er du vores nye kollega, der vil med på rejsen til at bygge mere bæredygtigt? Hvor du som fagleder er ”krumtappen i vores projekter” og indenfor dit eget fag er med til at dele bygherrernes og vores vision om at udvikle byggeriet i den rigtige energitekniske retning.
Vi kan tilbyde dig spændende opgaver indenfor de installationstunge byggerier og industrier, i et arbejdsrum og i en kultur med flytbare bander, højt humør – krydret med et stærkt fagligt miljø.
Om jobbet
Som fagleder skaber du succes ved at forstå det samlede projekts succeskriterier - om det er aflevering til tiden eller et minimeret CO2-forbrug. Uanset ser du det som afgørende at forstå vores ydelser, så du kan planlægge ressourcer og leverancer for dit fag.
Vores ambition er sammen med vores kunder at levere professionelle projekter i topkvalitet. Vi vil være deres foretrukne rådgiver, som leverer den komplette tværfaglige ingeniørpakke.
Samtidig med at du bliver en del af en veletableret gruppe med stærke kompetencer vil en af dine opgaver ligeledes være at fungere som mentor for engagerede og fremadstormende yngre HVAC-kolleger. Samtidig bidrager du til at vedligeholde og styrke vores faglige netværk, der har et særskilt budget for udvikling inden for fagledelse.
Om dig
Du må gerne have rådgivererfaring med et solidt kendskab til at gennemføre installationstunge projekter – gerne med erfaring indenfor hospitals- og laboratorieprojekter. Du søger og brænder for at arbejde med projekter, hvad enten de er store eller små, og har en bred erfaring med HVAC-løsninger og har et ønske om at være med i front på valg af energirigtige løsninger.
Som person arbejder du struktureret med stor selvstændighed, sikkerhed og overblik. Du har det godt med kolleger og kunder i et projektforløb og en altid positiv tilgang til at løse problemer samt omskiftelige opgaver. Du kan og tør sætte retningen for faget og har en proaktiv indstilling til dit arbejde.
Vi tilbyder dig
Du bliver en del af forretningsenheden Building East Technical Design med 140 medarbejdere, hvor høj faglighed og evner for samarbejde er i højsædet. Vi lægger vægt på, at du kan udvikle dig fagligt gennem spændende og udfordrende projekter
Vi er en fleksibelt arbejdsplads med højt til loftet, hvor vi også giver os tid til at se hinanden som mennesker. Det giver et godt sammenhold og en fantastisk arbejdsplads. Vores kommende kollegaer motiveres i fællesskabet om at omdanne faglig viden og teori til praktisk løsninger, der også kan udføres i virkeligheden.
Vores værdier – vi lytter, vi lærer, vi leverer – er udgangspunktet for, hvordan vi tænker og arbejder og afgørende for, at vi skaber høj kvalitet på tværs af discipliner.
Realising your sustainable potential
Vores 700 kompetente kolleger inden for byggeri baner hver dag vejen for innovative løsninger og realiserer sammen med kunderne det bæredygtige potentiale i projekter og byggerier. Det betyder, at vi konstant søger ny viden, forbedrer vores kompetencer og tager initiativer til faglige netværk, partnerskaber samt samarbejder, så vi altid er et skridt foran.
GREENsition
Grøn transformation af verdens energisystemer kræver fællesskab, og I NIRAS har vi besluttet at øge vores bidrag til den grønne omstilling betydeligt. Ambitionen er at blive Skandinaviens førende rådgiver inden for grøn energiomstilling de næste ti år. Det kræver også aktion fra Byggeriet side – og her kan du være med på rejsen.
Læs mere om vores ambition og resulter inden for den grønne omstilling.