23948sdkhjf
Del siden
Job

Projektleder med potentiale til alment byggeri

Drømmer du om at gøre en forskel, så kan vi tilbyde en stilling med stor mulighed for udvikling inden for projektledelse i bygherrefunktionen.

Ansøgningsfrist
11. april 2023
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark

Vi leder efter en dygtig kollega, der ønsker at udvikle sig som projektleder inden for byggeri. 

Alsidig projektledelse i alment byggeri
Som projektleder i vores byggeafdeling er din funktion at være bygherre for vores lokale boligorganisationer på nybyggeri og renoveringer. I starten vil du have ansvar for mindre afgrænsede projekter samt assistere dine mere erfarne kollegaer på deres projekter. I takt med du udvikler dig i rollen, vil du få større ansvar og flere egne projekter.

Vi tilbyder et job med et selvstændigt ansvar, en stor jobmæssig afveksling samt en bred kontaktflade til boligorganisationer, kommuner og samarbejdspartnere.

De primære opgaver vil være:

  • Projektledelse af mindre renoveringsopgaver fx vindues- og tagudskiftninger
  • Projektledelse af tekniske forundersøgelser og tilstandsvurderinger, herunder afstemme med kunde, drift og rådgiver omfang, økonomi og anbefalinger til løsning af byggetekniske udfordringer
  • Bistå med 1. års og 5. års eftersyn 
  • Assistere erfarne kollegaer på større byggeprojekter og den vej rundt lære de forskellige processer koblet til alment byggeri 
  • Rådgive byggeudvalg og organisationsbestyrelser (kunder)
  • Indgå i dialog med kommuner og andre aktører i området 
  • Sikre projektgennemførelse med fokus på tid, økonomi og kvalitet.

Der vil desuden være gode muligheder for at deltage i udviklingsprojekter på tværs af afdelingen og Domea.dk, som igangsættes for øge vores professionalisme, effektivitet samt kundeglæden.

Du vil blive tilknyttet vores stærke team af projektledere i Høje-Taastrup og opgaverne vil primært være placeret på Sjælland.

Relationsskaber med byggeteknisk baggrund
Vi søger projektleder med følgende profil:

  • Byggeteknisk baggrund som fx arkitekt, bygningskonstruktør eller ingeniør
  • Minimum 3 års erfaring inden for byggeri – gerne med erfaring inden for renovering
  • Gerne erfaring som rådgiver eller bygherre
  • Stærk inden for IKT og digitalisering
  • God til at kommunikere - både i skrift og tale

Som person er du struktureret og god til at planlægge og koordinere. Du har et godt menneskekendskab, er god til at skabe relationer og trives med at arbejde både selvstændigt og i projektgruppe. 

Vi tilbyder
Vi tilbyder gode udviklingsmuligheder og arbejder målrettet med udvikling af ledere og medarbejders kompetencer. Vi tror på, at spændende opgaver, selvstændighed og fleksibilitet i jobbet skaber trivsel og gode resultater. 

Den ugentlige arbejdstid er 37 timer inkl. frokost. Vi tilbyder en god kantineordning og der er mulighed for hjemmearbejde op til 2 dage om ugen. Der tilknyttes en god pensionsordning og sundheds- og behandlingsforsikring.

Domea.dk’s Byggeafdeling
Domea.dk er en af de almene byggeforretningsfører i Danmark, der bygger mest. Vores opgaver spænder fra små nybyggerier og renoveringsopgaver til store helhedsplaner og nybyggerier for almene boligorganisationer over hele landet. 

Vi er 40 medarbejdere i byggeafdelingen og har en samlet portefølje på mere end 12 mia. kr. for planlagte og igangværende nybyggerier og renoveringer. Vores rolle er at være sparringspartner med den lokale boligorganisation og være den professionelle koordinerende projektleder, der styrer projekterne i hus. Arbejdet vil foregå i tæt sparring med kollegaer i Byggeri og Byudvikling og på de lokale servicecentre. 

 

Domea.dk er en af Danmarks førende almene administrations- og rådgivningsvirksomheder. Vores kunder er almene boligorganisationer og -administrationer, der tilsammen ejer og administrerer godt 80.000 boliger fordelt over hele landet. Sammen med vores kunder vil vi gøre Danmark til et bedre og billigere sted at bo. 

Domea.dk
Oldenburg Alle 3
2630 Taastrup
Danmark

Sådan ansøger du

Vi hører gerne fra dig
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør for Byggeri & byudvikling Signe Fogtmann Sønderskov på 2084 1312.

Vi glæder os til at modtage dit CV senest den 11. april 2023. Det er ikke et krav at vedlægge en ansøgning, men skriv gerne et par linjer i dit CV om din motivation for at søge jobbet. Vi forventer at holde samtaler i uge 16 og 17.

Søg job

Send til en kollega

0.062