Er du Skanderborg Kommunes nye myndighedsmedarbejder på vejområdet?
I afdelingen for Klima, Veje og Mobilitet søger vi en ny kollega til at varetage vejmyndighedsbehandlingen i Skanderborg Kommune.
Hvad indeholder stillingen
- Myndighedsbehandling, koordinering og godkendelse af interne og eksterne vej- og stiprojekter.
- Varetage garantistillelse i forbindelse med vejgodkendelser.
- Sparring og input i forbindelse med interne høringer vedrørende lokalplaner, byggesager, miljøgodkendelser, deltage i ekspropriationer mv.
- Varetage kontakten til Vejdirektoratet ift. deres anlægsprojekter, herunder bl.a. udvidelse af E45.
- Vejlede borgere og bygherrer indenfor vejmyndighedsområdet.
- Sparre med dine kollegaer omkring store som små vejprojekter.
Din faglige profil
- Du har erfaring indenfor vejområdet – og gerne med myndighedsopgaver.
- Du har godt kendskab til vejloven, privatvejloven samt vejreglerne generelt.
- Du er åben og serviceminded.
- Du har stærke samarbejdsevner og føler dig godt tilpas i kommunikationen med både borgere, virksomheder og politikere.
- Du er fagligt kompetent og har et godt øje for at sikre de rigtige løsninger.
- Du har et godt overblik og kan håndtere flere opgaver på samme tid – og evner at prioritere opgaverne.
- Du er ingeniør eller har anden relevant uddannelse.
Hvad tilbyder vi
I Klima, Veje og Mobilitet har vi en bred vifte af opgaver, som omfatter planlægning, anlæg og drift af veje, stier og fortove, vejmyndighedsopgaver, byggemodninger, kollektiv trafik, klimaprojekter samt implementering af vores nye politisk vedtaget Klimapolitik og -handlingsplan.
- Et fagligt dygtigt og uformelt arbejdsklima med dine 22 kollegaer i Klima, Veje og Mobilitet samt i hele Plan, Teknik og Miljø med ca. 85 medarbejdere.
- Et spændende og varierende job, hvor du kan påvirke udviklingen og har gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
37 timer pr. uge fastansættelse. - Flekstidsordning og mulighed for hjemmearbejde.
Du vil få din base på Skanderborg Fælled, i et åbent, uformelt og energifyldt arbejdsmiljø, hvor vi har sundhedsordning, café og gratis parkering.
Løn- og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Yderligere information
Har du spørgsmål, så kontakt os gerne for en uforpligtende snak. Kontakt Leder af Klima, Veje og Mobilitet Lars Kronholm Christensen på telefon 87 94 77 60 eller Ingeniør Brian Nielsen på telefon 87 94 77 80.
Skanderborg Kommune ligger i naturskønne omgivelser, som giver rig mulighed for friluftsaktiviteter – f.eks. omkring Gudenåen og Søhøjlandet.
Indenfor en kort årrække forventes det, at befolkningen i Skanderborg Kommune vil være vokset til ca. 70.000 borgere. Disse har et naturligt behov for at kunne færdes på et sammenhængende vejnet, både i forbindelse med pendling til resten af regionen og internt i kommunen. Det er vores opgave at sikre, at dette kan foregå trygt og sikkert, uanset om det er bilister på vejene eller fodgængere og cyklister på vore mange stier og pladser.
Skanderborg Kommune arbejder aktivt med at begrænse klimaforandringer og tilpasse os fremtidens klima. Vi understøtter samarbejdspartnere i den grønne omstilling og tager selv grønne valg i kommunens egen udvikling og drift.
Du kan læse mere om os på www.skanderborg.dk