23948sdkhjf
Del siden
Job

Salgskonsulent/Key Account Manager - Projektmarkedet

Lilleheden er en klimabevidst, innovativ og specialiseret limtræsproducent. Siden 1930 har Lilleheden assisteret både mindre og større kunder i ind- og udland med produktion, rådgivning, teknisk beregning og levering af bæredygtige limtræsprodukter i topkvalitet.

Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Nordjylland Hjørring Kommune

Der er i dag ansat omkring 65 medarbejdere. Lilleheden er en del af koncernen Nordic Wood Industries, som er en af Danmarks førende producenter og leverandører af træbaserede materialer og præfabrikation til bæredygtigt byggeri i Danmark og udvalgte lande i Nordeuropa. Koncernen består af virksomhederne Palsgaard Spær, Nviro, Lilleheden, Roust Element, Roust Spær, Scandi Byg, Bisco Binder og Skandach Holzindustrie.

INDLEDNING
Lilleheden har et bredt sortiment – i absolut højeste kvalitet – med miljøvaredeklarationen (EPD) på det enkelte produkt for hermed at sikre en korrekt LCA-beregning i byggeprojekterne. Det stigende krav til og bevidsthed om bæredygtighed / den grønne omstilling er helt naturlig med til at understøtte virksomhedens ambitiøse mål for den fortsatte udvikling. Den interne bevidsthed og kortlægning af eget klimaaftryk har aktuelt medført et stærkt klimaregnskab – med en samlet minimal CO2-udledning.

JOBBESKRIVELSE
I et tæt samspil med dygtige kolleger og reference til projektchef Klaus Thomsen får du en nøgleposition i udbygning af salget til projektmarkedet i hele Danmark. Den store interesse og fokusering på bæredygtigt byggeri har medført en markant forøgelse af henvendelser i forhold til Lillehedens produktsortiment. Du vil få et væsentligt ansvar for håndtering og kvalificering af disse henvendelser – ligesom du bliver den primære kontakt til nuværende og kommende kunder/relationer på projektmarkedet.

Ud fra en løbende fokusering på markedstendenser og ikke mindst den grønne omstilling får du et medansvar for at virksomheden optimerer og udvikler produkterne inden for såvel eksisterende som nye segmenter.

FAGLIG PROFIL
Vi forestiller os, at du har en kommerciel baggrund og flere års erfaring fra en tilsvarende stilling. Du har formentlig både en afsætningsmæssig teoretisk uddannelse og en større byggeteknisk viden og erfaring. Du har flair for og flere års erfaring med salg/rådgivning af bæredygtige produkttekniske løsninger til byggebranchen – med afsæt i dit opsøgende arbejde i forhold til projektsalg.

Du optræder professionel og rutineret i forhandlingssituationer med mange interessenter og vil være en stærk ambassadør for virksomheden. Du har interesse for/viden om bæredygtigt bygger. Du er habil IT bruger.

PERSONLIG PROFIL
Du er målrettet og resultatorienteret. Du er energisk, kreativ og let at omgås. Du er robust – med begge ben på jorden, selvstændig og proaktiv - og er god til at samarbejde med alle niveauer i en virksomhed. Du er levende og inspirerende og har naturlig autoritet som sælger. Du er en god kommunikator – i skrift og tale (dansk som engelsk). Du er bevidst om værdien i et konstruktivt samspil med den øvrige organisation. Du har let til smil, bruger humoren i dit motiverende virke og skaber en god stemning omkring dig.

VI TILBYDER
En spændende og udfordrende salgsstilling i en meget solid, dynamisk og veldrevet virksomhed med høje vækstambitioner. Store muligheder for indflydelse på og prægning af virksomhedens markedsmæssige udvikling. God, direkte og uhøjtidelig omgangstone. Arbejdssted – virksomheden har mulighed for fysiske rammer flere steder i Danmark.

Lilleheden A/S
Hovedvejen 114
9850 Hirtshals
Hjørring Kommune
Danmark

Sådan ansøger du

ANSØGNING
UnikRecruitment bistår Lilleheden ved denne rekrutteringsopgave. Lilleheden vil ikke blive bekendt med den enkelte kandidats identitet uden forudgående aftale.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Gert Breinholt
gb@unikrecruitment.dk
Tlf.: 41150783

Ansøgningsfrist:
Snarest muligt

Søg job

Send til en kollega

0.063