23948sdkhjf
Del siden
Job

SoftControl søger applikationsingeniør

SoftControl A/S er i rivende udvikling og står overfor en markant vækst, både i ind og udland. Softcontrol A/S er producent af Energy Management System ”EMS” siden 1997, har arbejdet med solceller siden 2007 og batterilagring siden 2013. Den store vækstmotor er vores innovative styring af: batterier og solceller, elbils opladning, og varmepumper alt sammen ud fra ud fra elpriser, historisk forbrug og vejrudsigt. I takt med den grønne omstilling kommer ordet fleksibilitet ind i billedet. Med den store udbygning af solcelle- og vindmølleparker, kombineret med en general elektrificering af samfundet fra elbiler og varmepumper. Så følger et mere udfordret elnet hvor SoftControl med sin platform kan afhjælpe de udfordringer den grønne omstilling bringer.

Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
2
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Nordjylland Aalborg Kommune

OPGAVEN
Som applikationsingeniør får du ansvaret for at hjælpe kunderne og du kommer til at stå for at definere den tekniske løsning til kunden i samråd med installatøren. Derudover vil du også skulle hjælpe installatøren i mål under indkøring af anlæg, det kan være telefonisk men også på site. Du vil arbejde tæt sammen med ”New business” hvor du vil være med til at udvikle virksomhedens roadmap. For den rette kan stillingen udvikle sig til Produktchef.

Dine ansvarsområder er:

  • Rådgivning, projektering og dimensionering
  • Teknisk support til forhandlere og interne service teknikere
  • Overdrage solgte løsninger til forhandlere og egne service folk
  • Udarbejde teknisk projekt dokumentation
  • Være med til at vedligeholde og udvikle vores teknologiske roadmap.

KVALIFIKATIONER
Som person ser vi gerne, at du er proaktiv og har et højt servicegen både internt og eksternt. Du har gode kommunikationsegenskaber og ikke bange for at kontakte kunder, både danske og udenlandske. Da vores organisation er i forandring, er det ligeledes vigtigt, at du er fleksibel og trives med udvikling og forandring. 

Vi forestiller os, at du har en stærk teknisk baggrund indenfor el, både teoretisk og praktisk, gerne med en håndværksuddannelse toppet op med en Ingeniør, Stærkstrømstekniker eller Maskinmester uddannelse. 

Det er vigtigt at du har en god forståelse af solceller og deres virkemåde sammen med batterier. Du forstår at lave løsninger som giver kunden en energibesparelse, men også kan optimere bygningen ud fra fleksibilitet. Løsningen kan enten være varmestyring, styring af varmepumper og intelligente solcelle anlæg med batterier og intelligente lade-løsninger.

Herudover er du:

  • Ansvarsbevidst og dygtig til dit arbejde
  • Arbejder selvstændigt på opgaverne og sætter samtidig pris på teamwork
  • Taler og skriver dansk og engelsk
  • Du formår at planlægge din og andres arbejdsdag på en hensigtsmæssig måde.
  • Du har et stort drive og trives med at skabe resultater.
  • Du er engageret og ærlig med lyst til at være ansat i en organisation hvor der er kort fra tanke til handling.

Som person kan du varetage mange opgaver samtidigt og er god til hurtigt at sætte dig ind i nye arbejdsprocesser og opgaver. Du trives med selvstændighed og brænder for opgaveløsningen. Du forstår vigtigheden af at afslutte dine opgaver til aftalt tid.

Da SoftControl A/S er en IT-virksomhed er det vigtigt at du har rimelig høj IT-kompetence. Af IT-værktøjer anvender vi bla.:

  • Microsoft Office365 (Word, Excel, Powerpoint, Onenote,Visio og Teams)
  • SEE Electrical
  • WEBCRM
  • Autodesk Inventor
  • Autodesk Autocad

VI TILBYDER
Vil du arbejde med morgendagens teknologi og være en del at en virksomhed i vækst så tilbyder SoftControl A/S en spændende og selvstændig stilling. For den rette person er der gode udviklingsmuligheder, da vi er en virksomhed i vækst.

Der tilbydes en attraktiv løn, pension, frokostordning, telefon og bærbar PC. Du vil opleve en arbejdsplads der giver dig stor handlefrihed, har en fri omgangstone og et godt arbejdsmiljø med dygtige kollegaer.

Softcontrol A/S
Vodskovvej 135
9310 Vodskov
Aalborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK34087245

Kontaktperson

PLR
Paw L. Rasmussen
Projektleder
+45 50602215 pawr@softcontrol.dk

Arbejdssted

Softcontrol A/S
Vodskovvej 135
9310 Vodskov
Aalborg Kommune
Danmark

Sådan ansøger du

Kan du genkende dig selv i vores forventninger, så send en ansøgning og CV  til hr@softcontrol.dk snarest muligt.

 

 

 

Søg job

Send til en kollega

0.125