23948sdkhjf
Del siden
Job

Landsdækkende el-installatør søger projektleder

Kan du sikre levering af større el-entrepriser til aftalt tid, kvalitet og pris? Så tilbyder electable et spændende og udviklende job med stor indflydelse på virksomhedens drift og udvikling.

Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Nordjylland Frederikshavn Kommune

Vi skal endnu engang udvide vores medarbejderstab og denne gang med en samarbejdsstærk og proaktiv projektleder i en nyoprettet stilling. 

Som projektleder er du til stede på byggepladsen i det daglige, og som hovedregel kører du ét projekt ad gangen. Hvis beliggenheden kræver, at du er væk hjemmefra, vil du som oftest kunne have en fire-dages uge, når ellers projektet kører, som det skal. Du refererer til virksomhedens tekniske direktør, og du vil få stor indflydelse på opbygning og udvikling af stillingen. 

Som projektleder vil du komme til at arbejde med:

  • Projektledelse af større el-entrepriser på byggepladsen
  • Daglig ledelse af de tilknyttede håndværkere, som hyres ind fra en samarbejdspartner
  • Indkøb og koordinering med leverandører
  • Planlægning, prioritering og koordinering med andre entreprenører og myndigheder
  • Løbende kontakt til bygherre
  • Tæt kontakt til hovedkontoret i Frederikshavn
  • Diverse administrative ad hoc-opgaver

Stillingen indebærer stor frihed under ansvar, da du er ’den, der er den’ på byggepladsen i det daglige.

Dygtig projektleder, der tager ansvar og er proaktiv

Du har en baggrund som elektriker, el-installatør, maskinmester eller tilsvarende og har erfaring med elektriske installationer. Måske har du også et certifikat i projektledelse. Du kender til de ovenstående opgaver og ved, hvordan man skaber overblik og sikrer fremdrift og rettidighed. Du behersker engelsk på forhandlingsniveau, både mundtligt og skriftligt. Derudover er du en rutineret bruger af Microsoft Office, herunder Excel, og du har interesse i at lære og anvende nye IT-løsninger. Endelig er det en fordel, hvis du har kendskab og erfaring med Kalkia eller tilsvarende beregningsprogram og/eller projektledelsesværktøjer.

Som person arbejder du struktureret og selvstændigt, hele tiden med fokus på kvalitet og ordentlighed. Du evner at håndtere mange deadlines og bevare overblikket i en hverdag, hvor tingene ofte går hurtigt. Som projektleder vil du få en bred kontaktflade, og det er derfor vigtigt, at du besidder gode kommunikative evner, både internt og eksternt samt forstår at skabe gode relationer. For at få succes i rollen, skal du være en udpræget teamplayer, have drive og være et passioneret menneske, der smitter positivt af på dine omgivelser.

Stor fleksibilitet, god ledelse og højt til loftet

Du får en spændende og udviklende stilling med stor indflydelse på virksomhedens drift og udvikling. Du bydes velkommen i en kultur baseret på omtanke, ordentlighed, ærlighed og glæde, hvor god ledelse er i fokus. Desuden får du gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Du får muligheden for at sætte dit præg på jobbets videre udvikling i tæt samarbejde med den øvrige organisation. Electable tilbyder en varieret hverdag og gode udviklingsmuligheder. Desuden tilbydes en attraktiv gagepakke, bil, pension, sundhedsforsikring, diæter inkl. logi, fritvalgsordning mm.

electable A/S
Silovej 8, 8.
9900 Frederikshavn
Frederikshavn Kommune
Danmark
CVR nummer: DK26522382
P nummer: 1000384428

Kontaktperson

MS
Michael Saxtoft
Adm. direktør
+45 40634040 ms@electable.dk

Arbejdssted

electable A/S
Silovej 8, 8.
9900 Frederikshavn
Frederikshavn Kommune
Danmark

Sådan ansøger du

Følg linket til curia.dk og upload ansøgning og cv. 

Søg job

Send til en kollega

0.047