23948sdkhjf
Del siden
Job

Entrepriseleder til Nyt Hospital Nordsjælland

Har du erfaring med styring og koordinering af indvendige entrepriser på større byggeprojekter? Og vil du have et tæt samarbejde med den øvrige byggeledelse i en stilling, der kræver et højt fagligt niveau på alle fronter?

Ansøgningsfrist
1. maj 2024
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Hovedstaden Hillerød Kommune

”Du bliver en del af et team af meget kompetente kolleger og kommer til at sætte dit præg på et af Danmarks største byggeprojekter,” siger projektdirektør Niels Lopez Krogh Nielsen.

Der er tale om en fastansættelse.

Stå på mål for vores entrepriseledelse
Du bliver en del af NCC Danmark A/S – Byggeri Øst, hvor vi er i gang med at bygge det nye supersygehus i Hillerød ”Nyt Hospital Nordsjælland”.

Projekterne er i gang, og som entrepriseleder står du for styring og koordinering af byggeforløbet fra start til slut. Dit ansvarsområde af projektet bliver den koordinerede entrepriseledelse af indvendigt arbejde og installationer, som du sikrer, bliver gennemført optimalt.

 Mere konkret kommer du til at: 

  • foretage planlægning og sikre fremdrift i forhold til udførelsestidsplan og detailtidsplaner
  • stå for koordinering på tværs af projektet sammen med underentreprenører og kolleger
  • sikre, at aftalte krav til kvalitetssikring og arbejdsmiljø bliver overholdt.

Bliv nøgleperson i teamet
Du bliver en del af vores projektkontor i Hillerød og får en unik mulighed for at være med til at sætte tonen i teamet, som består af 50 både erfarne og mere grønne kolleger. Arbejdsglæde er utroligt vigtigt for os. Som leder er det noget, du bidrager til med højt humør og et dedikeret fokus på god samarbejdsetik på tværs af kompetencer.

Udvikling og sparring gennem et kompetent bagland
Hos NCC ved vi, at vores styrke ligger hos vores kompetente medarbejdere. Derfor gør vi meget for at etablere et højt fagligt ståsted, hvor vores medarbejdere kan udvikle sig sammen.

Entrepriseleder med passion for samarbejde
Med dine tekniske kompetencer, din løsningsorienterede tilgang og dit udadvendte sind formår du at samarbejde tæt med kolleger såvel som eksterne partnere, myndigheder og rådgivere. Samtidig er du god til at prioritere opgaverne, ligesom du har en særlig evne til at motivere dem omkring dig.

Herudover forestiller vi os, at du: 

  • har en relevant håndværksmæssig baggrund samt en efteruddannelse som fx konstruktør, maskinmester eller ingeniør
  • har minimum 5 års erfaring fra en lignende stilling som entrepriseleder
  • har erfaring med at indgå i teams på store projekter
  • taler og skriver flydende dansk.

NCC er en af de største bygge- og anlægsvirksomheder i Norden. Vores forretning omfatter bygge- og infrastrukturprojekter, asfalt og råstofudvinding samt udvikling af erhvervsejendomme. I 2022 havde NCC en omsætning på ca. 54 milliarder SEK og 12.500 ansatte. Vi arbejder på nogle af branchens mest interessante og komplekse projekter. Vi er passionerede om at styre alle aspekter af bygge- og anlægsprocessen i tæt samarbejde med vores medarbejdere og samarbejdspartnere. Det er et stort puslespil med mange brikker, der jævnligt ændrer form i realtid. Det indebærer store budgetter, stort ansvar og spændende udfordringer sammen med de bedste folk i branchen. Udstyret med viden som vores vigtigste værktøj får vi tingene til at ske - hver eneste dag.

Du kan se mere om os på www.ncc.dk.

NCC Danmark A/S
Tobaksvejen 2A
2860 Søborg
Hillerød Kommune
Danmark

Sådan ansøger du

Interesseret?
Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte områdedirektør Niels Lopez Krogh Nielsen på tlf. 60 23 78 58 eller mail nki@ncc.dk. Send venligst din ansøgning og dit CV via linket nedenfor.

Vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater til stillingen, da den skal besættes snarest muligt.

Søg job

Send til en kollega

0.063