23948sdkhjf
Del siden
Job

Fire Safety Specialist

Har du styr på myndighedskrav til bygningers brandsikkerhed, og kan du omsætte disse krav til funktionelle løsninger i den praktiske virkelighed? Har du lyst til at være den helt centrale spiller for et område, der har høj prioritet og bevågenhed fra såvel ejere, ledelse og myndigheder? - så er du måske den Fire Safety Specialist vi søger hos Kronospan ApS – Novopan Træindustri.

Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Midtjylland Syddjurs Kommune

Kort om jobbet:
Som Fire Safety Specialist hos Kronospan har du førertrøjen på, når det gælder om at have overblik over myndighedskrav vedr. brandsikkerhed og at virksomheden overholder kravene, samt kommunikationen mellem myndigheder og virksomhed.

Vores kommende Fire Safety Specialist vil spille en central rolle i de generelle tiltag til kontinuerlig forbedring af brandsikkerheden på fabrikken, både hvad angår eksisterende bygninger og produktionsapparat, og i forbindelse med nye projekter. Endnu en vigtig opgave er deltagelse i forskellige audits, såvel interne på koncernniveau som eksterne med myndigheder og forsikringsselskaber.

Vores Fire Safety Specialist refererer til vores RM&QHSE Manager.

Dine kvalifikationer:
Der kan være flere indfaldsvinkler til jobbet, men kompetencer inden for bygningskonstruktion og evt. brandbekæmpelse kunne være relevante. Vigtigt er det, at du har rigtig gode kommunikative kompetencer, så du kan kommunikere klart og tydeligt både eksternt og internt, og at du har interesse for området bygninger, produktion og brandsikkerhed.

Vi forventer at du:

  • Holder humøret højt i en travl hverdag
  • Tager ansvar og ejerskab for opgaverne
  • Er god til at bevarer overblik og overholde deadlines
  • Kan kommunikere på både dansk og engelsk
  • Både kan arbejde selvstændigt men også være et velfungerende medlem af et team

Vi tilbyder dig:
Et job i Danmarks ældste og eneste spånpladevirksomhed med en historie, der startede for over 70 år siden – og som i dag er en af landets største genbrugsvirksomheder med stort fokus på bæredygtighed. Virksomheden er en del af Kronospan Worldwide. Vi tilbyder en spændende mulighed for at være med til at præge den fremtidige udvikling af virksomhedens Risk Management, et område hvor nye tiltag venter.

Derudover tilbyder vi en arbejdsplads med en kantine, der byder på spændende og veltillavet mad til såvel morgenbord som frokostbuffet samt en frugtordning, og en personaleforening, der står for sjove og hyggelige arrangementer.

Kronospan ApS, Pindstrup, DK- 8550 Ry www.kronospan-dk.dk

Kronospan ApS - Novopan Træindustri - er en moderne, højteknologisk og værdibaseret virksomhed med fokus på bæredygtighed beliggende i Østjylland med kort køreafstand til eksempelvis Aarhus, Silkeborg og Randers. Det er en større procesindustri med spændende kompleksitet i processer og maskinudstyr. Virksomheden beskæftiger ca. 180 medarbejdere og har en omsætning på ca. 500 mio. DKK. Novopan Træindustri er en del af Kronospan-gruppen. Læs mere på www.kronospan-dk.dk

Kronospan ApS - Novopan Træindustri ApS
Fabriksvej 2
8550 Ryomgård
Syddjurs Kommune
Danmark

Sådan ansøger du

Ansøgning og kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at rette henvendelse til RM&QHSE Manager Henrik Skovbo på tlf. +45 51169501. Alle henvendelser behandles fortroligt. Vi inviterer løbende til samtale, så ansøg allerede i dag.

Grundet persondataforordningen modtager vi ikke CV og ansøgning på mail. Du bedes derfor sende din ansøgning, CV samt relevante bilag via knappen ”Søg Job”.

Søg job

Send til en kollega

0.064