23948sdkhjf
Del siden
Job

Sektionsleder med ansvar for SSI Campus’ arkitektoniske videreudvikling

Vil du være med til at omsætte komplekse bygningskrav til funktionelle løsninger? Er du arkitekt? Har du interesse for at arbejde med klassificerede og bevaringsværdige bygninger i centrum af København?

Ansøgningsfrist
23. juni 2024
Forventet start
1. september 2024
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Hovedstaden Københavns Kommune

Velkommen til Campus Service på Statens Serum Institut (SSI)
Du bliver en del af afdelingen Campus Service, der har ansvaret for at drifte, udvikle og vedligeholde ca. 75 bygninger på Statens Serum Institut (SSI) med klassificerede laboratorier, komplicerede tekniske anlæg,  unikke kontorbygninger og kassernebygninger fra forrige århundrede og alt der imellem. I Campus Service er vi ca. 45 kolleger - håndværkere, teknikere, ingeniører, andre akademikere og administrative medarbejdere - der brænder for at understøtte alle fysiske hjørner af SSI.

Vi leder efter dig der vil være vores nye sektionsleder til at stå i spidsen for Bygninger & Projekter (B&P), som i dag bl.a. består af én arkitekt, et par ingeniører, én teknisk assistent og én vakant projektleder.

På SSI står vi over for en række renoverings- og byggeprojekter i de kommende år, gerne med udgangspunkt i en bæredygtig fornyelsesstrategi, som du bl.a. vil få ansvar for.

Sektionen du vil stå i spidsen for, varetager bygherrefunktion, projektledelse,  herunder udvikling af terræn, bygninger og teknik på SSI Campus, og du vil være den ledende kraft i videreudvikling af stedets  bygninger.

Teamet er enormt tæt på virkeligheden, for de møder slutbrugeren til frokost. Det betyder også, at fagligheden er i højsædet. Så det er virkelig en fantastisk arbejdsplads fortæller afdelingschef Morten Holle.

SSI Campus er en oase i byen med et grundareal på 110.000 m² og et samlet etageareal på ca. 84.000 m² – og vi ejer selv det hele. Bygningsmassen varierer meget fra midlertidige pavilloner, ældre bevaringsværdige bygninger til nyere etagebyggeri - både kontorer, laboratorier, produktion og bl.a. Danmarks Nationale Biobank.

B&P er en af tre sektioner under Campus Service. Afdelingen sørger for, at SSI og lejerne på SSI Campus får tilgodeset deres behov for tidssvarende bygninger, forsyninger og Facility Management som rammen for deres udførelse af deres kerneopgaver.

Din hverdag hos os
Du bliver en del af Campus Service ledelsesgruppe  bestående af to andre sektionsledere og afdelingschefen, hvor vi i tæt dialog og med intern sparring varetager Campus Service’s ansvar og opgaver.  Ledelsesgruppen ønsker at være en samlet ledelsesenhed, hvor vi i fællesskab skaber resultater til glæde for SSI.

Du skal varetage personale- og faglig ledelse af en lille gruppe rutinerede og meget erfarne kolleger med meget bred faglighed. I din rolle som sektionsleder skal du være med til at prioritere arbejdsopgaver og overordnet projektstyring samt lægge langsigtede udviklingsplaner i samarbejde med den øvrige ledelsesgruppe i Campus Service.

Du vil blive vores arkitektfaglige fyrtårn, der inspirerer og tager ejerskab for driftsvenlige løsninger og sikrer det langsigtede perspektiv i rollen som bygningsejer.

Du vil få ansvar for at understøtte den faglige udvikling i sektionen og fungere som sparringspartner for dine medarbejdere samt medvirke til at styrke sektionens profil både i Campus Service og på resten af SSI. Derudover vil du også have egne projekter og opgaver, som løses i samarbejde med resten af B&P.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Du har flair og erfaring for ledelse. Derudover har du en grunduddannelse som arkitekt med erfaring inden for renovering og udvikling af bygningsmasse, der bl.a. rummer teknik-, proces- og installationstunge projekter.

For at lykkes i stillingen ser vi gerne, at du:

  • har ’orden i penalhuset’ og kan i samarbejde med dine medarbejdere økonomistyre sektionens projekter
  • har bred erfaring med projektporteføljestyring
  • har erfaring med at realisere den grønne omstilling i byggeriet, og måske har du kendskab til GxP og ISO.

Du er desuden rutineret i forhold til arbejde med alle byggeriets faser, aktører og samarbejdsformer.

Derudover lægger vi vægt på, at du er:

  • imødekommende
  • god til at kommunikere, både ved skrift og tale
  • løsningsorienteret
  • målrettet og struktureret.

Stillingen indebærer en stor kontaktflade både internt i afdelingen, med samarbejdspartnere på det øvrige SSI og med eksterne, og det er derfor vigtigt, at du er en dygtig kommunikator, der kan indgå i dialog med mange forskellige samarbejdspartnere internt og eksternt.

Du er rummelig og trives i en organisation med højt til loftet, hvor humoren hjælper med at holde humøret højt, når arbejdsbyrden er stor, og du har en naturlig respekt for samt tillid til dine medarbejdere og kolleger.

Du besidder faglig ansvarlighed og analytisk flair og har lyst til at samle op på de områder, hvor B&P har brug for at blive styrket.

Vi tilbyder
Du får en fleksibel hverdag med god balance mellem arbejde og fritid. SSI er en fleksibel arbejdsplads med en 37-timers arbejdsuge inkl. frokostpause samt mulighed for at arbejde hjemmefra. Der er betalt frihed på barns 1. og 2. sygedag, ligesom der gives to omsorgsdage pr. år, indtil barnet fylder 7 år.

SSI har en velfungerende personaleforening og idrætsforening (IK-SERA) med holdtræning og eget fitnesscenter, fredagsbar og forskellige sociale arrangementer – og campus rummer endda både tennisbane og egen børneinstitution.

SSI er placeret centralt beliggende i København med gode offentlige transportmuligheder (bus og metro) og har fri parkering på campus.

Om ansættelsen
Du bliver ansat som chefkonsulent med personaleledelse efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Du skal forvente, at der kan forekomme personlighedstest i rekrutteringsprocessen.  

Kontakt os gerne
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte afdelingschef for Campus Service, ingeniør Morten Holle tlf. 3030 6601 – læg gerne besked eller send en sms.

Statens Serum Institut
Artillerivej 5
2300 København
Københavns Kommune
Danmark

Sådan ansøger du

Er du interesseret?
Klik på "Søg Job" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 26 og 27.

Statens Serum Institut har røgfri arbejdstid og en røgfri campus.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.

Søg job

Send til en kollega

0.047