Klejnsmede søges til projektbaseret produktionsvirksomhed i Nørresundby
Er du uddannet klejnsmed, kan du godt lide at arbejde med dine hænder, og vil du være en del af en spændende, projektbaseret produktionsvirksomhed i vækst med stolte traditioner? Så er det dig, vi søger til vores smedeafdeling hos DC-Supply A/S.
Jobbet:
I DC-Supply A/S har vi travlt med at lave unikke, kundetilpassede containerløsninger til vores mange kunder. Derfor søger vi sorte klejnsmede til at indgå i vores smedeafdeling i vores produktion i Nørresundby. Med udgangspunkt i især skibscontainere bygger vi dem om ved at skære og efterfølgende svejse dem op efter de udarbejdede produktionstegninger fra vores tekniske afdeling. Det er derfor vigtigt, at du kan lide at skabe noget nyt ud af noget eksisterende.
Din profil og kompetencer:
- Du er uddannet smed, klejnsmed eller alternativt har du flere års erfaring inden for smedefaget.
- Du kan svejse med CO2 og eventuelt TIG i både kraftige og tynde emner ned til 1,5 mm.
- Du kan læse og forstå en arbejdstegning og afsætte de rigtige mål herfra.
- Du er løsningsorienteret og er generelt positiv som person.
- Du har sans for detaljen og kender vigtigheden af at levere kvalitet i dit arbejde.
- Du kan arbejde både selvstændigt og i mindre teams.
- Du taler flydende dansk eller engelsk.
- Du er ansvarsbevidst og mødestabil.
- Du bor i rimelig køreafstand fra DC-Supply A/S.
Vi tilbyder dig:
- Et dynamisk, uformelt arbejdsmiljø i en spændende virksomhed med en stor entreprenørånd.
- Et afvekslende arbejde på forskelligartede projekter, hvor du med dine kompetencer, din vinkelsliber, dit svejseapparat og din faglige stolthed kan skabe unikke løsninger af høj kvalitet.
- Gensidig fleksibilitet og mulighed for at præge din egen hverdag og opgaveløsning.
- En plads i et positivt fællesskab, hvor vi værner om hinanden.
- En velfungerende personaleforening med forskelligartede sociale arrangementer.
- Gode pensions- og arbejdsvilkår samt løn efter kvalifikationer.
Om DC-Supply A/S:
DC-Supply A/S er en velrenommeret virksomhed med stolte traditioner, der leverer specialindrettede containere, hvor kun fantasien sætter grænser for anvendelsen heraf.
Projekterne har gennem tiden været mangfoldige – der har været løsninger i form af et mobilt storkøkken, et TV-studie, en hundekennel til specialtrænede hunde i Afghanistan, en H.C. Andersen souvenirbutik på Langelinje i København, et helikopter-hangartelt med mobilt gulv og et udspringstårn til et vandsportscenter, tekniske containere til produktion af bæredygtig energi og meget meget mere. Vores løsninger tager afsæt i høj teknisk viden, håndværk i særklasse og unik kundeservice, alt sammen i tæt samarbejde med kunden.
I DC-Supply er vi ca. 30 dedikerede medarbejdere i form af ingeniører, maskinmestre, bygningskonstruktører, klejnsmede, tømrere og administrative medarbejdere. Ledelsesstilen er værdibaseret, organiseringen er flad, og vi taler til hinanden med respekt og i øjenhøjde. DC-Supply A/S har hovedsæde, produktion og lager i Nørresundby samt lagerfaciliteter i både København, Vordingborg, Odense og Århus.
Vil du vide mere?
Lyder denne stilling som noget for dig, og har du spørgsmål hertil, så er du meget velkommen til at kontakte produktionschef Rene Als-Frederiksen på tlf. 40 80 98 85.
Vi indkalder løbende til samtaler, da stillingerne ønskes besat snarest muligt.