Sikringsfaglig sikkerhedsrådgiver til Sikring DBI
Vil du være med til at skabe tryghed og styrke sikkerheden i danske virksomheder?
Hos DBI søger vi en sikkerhedsrådgiver, der brænder for at omsætte viden til konkrete løsninger og hjælpe vores kunder med at beskytte mennesker, værdier og drift.
Et stærkt fagligt fællesskab
Som en del af vores sikringsteam bliver du en del af et engageret miljø, hvor vidensdeling, nysgerrighed og faglig sparring er i centrum. Du vil opleve en arbejdsform, hvor der er stor frihed i hverdagen, og hvor vi prioriterer at hjælpe hinanden med stort som småt.
Du får mulighed for at udvikle dig gennem videreuddannelse og specialisering inden for sikring og resiliens, så du hele tiden kan holde dig skarp og på forkant med udviklingen.
Dine opgaver
Hos os får du en meningsfuld hverdag, hvor dine opgaver variere eksempelvis mellem at løse opgaver på kontoret, være på kundebesøg, eller undervise kursister. Med udgangspunkt i din sikringsfaglige erfaring, kommer du bl.a. til at arbejde med at:
- Gå sikringsteknisk gennemgang jf. gældende krav fx F&P sikringsniveauer, CER-relaterede bekendtgørelser eller trusselsvurderinger
- Skrive sårbarhedsrapporter med anbefalinger
- Rådgive om fysiske barrierer, mekanisk sikring og elektronisk overvågning
- Udvikle af strategier, politikker, planer, udbudsmateriale
- Formidle viden fx som underviser
Du vil møde kolleger, der nørder sikkerhed, fordi de simpelthen ikke kan lade være – og som deler deres viden med glæde.
Din profil
Vi forestiller os, at du:
- Har solid sikringsfaglig erfaring
- Trives i en kommerciel konsulentrolle med tæt kundekontakt og relationsopbygning
- Er god til at skabe tillid og langsigtede relationer
- Kan arbejde selvstændigt, men samtidig værdsætter tværfagligt samarbejde
- Har lyst til at undervise og formidle din viden
- Behersker både dansk og engelsk i skrift og tale
Det får du hos os
- Et fagligt stærkt og uvildigt miljø, hvor din viden gør en reel forskel
- En kultur præget af fleksibilitet, kollegial sparring
- Mulighed for personlig og faglig udvikling
- Gode rammer, pensions- og sundhedsordning – og en kantine, vi er stolte af
Praktisk
- Arbejdssted: Hvidovre
- Rejsedage: ca. 10-20 årligt
- Tiltrædelse: Snarest muligt
Vil du være med?
Ring eller skriv til afdelingsleder Karin Castro på tlf. +45 50 80 78 32 eller e-mail: kcm@brandogsikring.dk
Vi glæder os til at høre fra dig – og til at byde dig velkommen i DBI!