23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Del siden
Job

Tilbudsberegner til betonelementvirksomhed

Er du eksperten, der sammen med kollegerne i Viby Sj. hjælper vores kunder i mål med den bedste og mest økonomiske elementløsning? Så kunne du godt være vores nye tilbudsberegner.

Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Sjælland Roskilde Kommune

Typiske opgaver i din hverdag:

I samarbejde med det øvrige salgsteam skal du vurdere dine sagers konstruktioner og finde optimale løsningsforslag. Herunder har du ansvaret for at sikre, at de interne procedurer overholdes. En del af arbejdet består også af koordinering, samarbejde og sparring med virksomhedens øvrige afdelinger. For den rette ansøger, kan der på sigt blive mulighed for selv at have ansvaret for hele salgsprocessen.

Dine vigtigste opgaver er:

  • Granskning af udbudsmateriale.
  • Opmåling af mængder
  • Tilbudsberegning og udarbejdelse af tilbud
  • Rådgivning og afklaring af projekterne
  • Kundemøder – internt og eksternt
  • Opfølgning på tilbud

Tilbudsberegner med salg i blodet
Din baggrund kunne være bygningsingeniør, bygningskonstruktør eller lignende. Det er naturligvis optimalt, hvis du har erfaring med salgs- og kalkulationsarbejde, og meget gerne fra byggebranchen, men dette er ikke et krav.
Du har en betydelig drivkraft, er nysgerrig og fremtræder troværdigt. Du værdsætter grundighed og slipper ikke opgaven, før du er i mål. Hverdagen vil kræve struktur og vedholdenhed, da du ofte vil arbejde med komplekse udbudsmaterialer. Når hverdagen kan blive udfordret af mange projekter, mister du ikke dit fokus på detaljerne – ej heller helheden i projektet.
Dine formuleringsevner på dansk er gode – både skriftligt såvel som mundtligt og vi forventer desuden, at du besidder gode IT-kundskaber, herunder MS Office, REVIT samt kendskab til andre gængse tegneprogrammer.

Masser af faglig sparring og uformelt arbejdsmiljø
Dagligdagen er præget af en fri, humoristisk og uformel tone samt et travlt men godt arbejdsmiljø med stor fokus på tillid, trivsel, høj faglighed og kvalitet. CRH Concrete A/S er en økonomisk solid virksomhed, hvor der er gode muligheder for at få indflydelse på arbejdets indhold og din egen udvikling.

Om CRH Concrete
Hos CRH Concrete arbejder omkring 1.300 dedikerede kolleger fordelt på 10 lokationer i Danmark. Vores omfattende produktsortiment spænder bredt fra forspændte konstruktioner over facader, vægge, dæk, trapper, søjler og bjælker til byggesystemer som p-huse og arenaer

CRH Concrete er en del af CRH i Danmark, som også omfatter CRH Products, Magnus Holm, Bedsted Lø Grusværker og Gunderup Grus- og Stenleje. På landsplan beskæftiger CRH cirka 1.500 medarbejdere fordelt på 19 lokationer inden for råhusbyggeri, råstoffer samt belægning og rørsystemer.

Fokus på bæredygtighed er en strategisk prioritet for os. Det er vores mål at udvikle løsninger, der bygger, forbinder og forbedrer vores verden.

Læs mere på www.crhconcrete.dk.

CRH Concrete A/S
Vestergade 25
4130 Viby Sjælland
Roskilde Kommune
Danmark

Sådan ansøger du

Interesseret?
Send din ansøgning udformet på dansk via nedenstående ansøgningsknap snarest muligt, da vi indkalder løbende til samtaler.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Claus Thidemann Brink
Salgschef
Tlf.: 76377955

Ansøgningsfrist:
Løbende
 
 

Søg job
BREAKING
{{ article.headline }}
0.047|instance-web02