23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Del siden
Job

Rottebekæmper - Skanderborg Kommune

Vi har travlt med mange rotteanmeldelser og søger en ny rottebekæmper til Entreprenørafdelingen. Du får ansvaret for bekæmpelse af rotter og andre skadedyr i et af 4 distrikter i kommunen og kommer til at indgå i et velfungerende team, der selv tilrettelægger det daglige arbejde. Hver rottebekæmper får stillet en fuldt udstyret tjenestebil til rådighed i arbejdstiden.

Ansøgningsfrist
19. november 2025
Forventet start
5. januar 2026
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Midtjylland Skanderborg Kommune

Stillingen er en helårsstilling med en ugentlig arbejdstid på 37 timer og med stilleplads i Skanderborg. Du skal deltage i weekendvagtordning for rottebekæmpelse hver 4. weekend og skal også være til rådighed for vintertjeneste i perioden 1. november – 31. marts.

Du kan ikke drive egen virksomhed med nært beslægtede fagområder i din fritid.

Vi tilbyder:

  • spændende job med masser af udfordringer
  • dygtige og engagerede kolleger
  • bonusordning og fleksible arbejdstider
  • særligt tillæg, hvis du kan stille med en kvalificeret rottehund
  • efteruddannelse, der matcher dine ønsker og vores behov
  • en arbejdsplads, der har fokus på effektivitet, sikkerhed, sundhed og trivsel

Vi forventer:

  • at du brænder for at skabe professionelle løsninger
  • at du er dygtig til at kommunikere med borgere og samarbejdspartnere
  • at du vil bidrage konstruktivt med at udvikle vores virksomhed
  • at du er et ordensmenneske og har lyst til at ”smøge ærmerne op”
  • at du som minimum har gyldigt førerbevis til B

Vi ser gerne:

  • at du er uddannet rørlægger eller kloakmester
  • at du har autorisation som rottebekæmper (ellers skal du gennemføre uddannelsen som rottebekæmper)

Løn
Du ansættes i henhold til gældende overenskomst mellem 3F og KL. Lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.

Ferie og afspadsering skal tilrettelægges, så der tages hensyn til arbejdsmængden.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

Skanderborg Kommune
Norgesvej 3
8660 Skanderborg
Skanderborg Kommune
Danmark

Sådan ansøger du

Ansøgning og kontakt
Hvis du er interesseret i jobbet så send en ansøgning til os senest den 19. november 2025 på vedhæftede link. Vi forventer, at du kan tiltræde stillingen den 5. januar 2026.

Hvis du vil vide mere, kan du kontakte Lene Sandkvist på telefon 24 76 93 18 eller på mail lene.rasmussen.sandkvist@skanderborg.dk

Søg job
BREAKING
{{ article.headline }}
0.047|