23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Del siden
Job

Senior Tilbudschef

Tag ansvar for tilbudsprocessen, og skab fundamentet for gode projekter.

Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Hovedstaden Gladsaxe Kommune

Er du den erfarne senior tilbudschef, der kan styrke Nordsterns tilbudsorganisation og drive den fortsatte udvikling – og som vil have en central rolle i at sikre gennemarbejdede, konkurrencedygtige og realistiske tilbud?

Som Senior Tilbudschef bliver du en vigtig del af tilbudsteamet i Søborg og får reference til direktør Michael Dahlager. Du indgår i et tværgående, fagligt dygtigt miljø, hvor samarbejde og videndeling er med til at sikre, at Nordstern leverer professionelle og konkurrencedygtige tilbud.

Du arbejder tæt sammen med kolleger i udvikling, projektering, produktion og indkøb samt med rådgivere, fagentreprenører og leverandører. Rollen kræver både detaljeforståelse, stærk koordinering og evnen til at skabe overblik i komplekse udbud.

Dine hovedopgaver vil være at:

  • Planlægge den rigtige tilgang for hvert udbud i samarbejde med tilbudsteamet.
  • Udarbejde budgetter til udviklingsprojekter og beregne omkostninger for egne sager.
  • Være med fra de tidlige faser, gennemgå materiale og sikre, at budgetter og risici er afklaret.
  • Udarbejde udbudsmateriale og fagentrepriselister, indhente og vurdere tilbud fra underentreprenører.
  • Lede hele tilbudsforløbet fra start til overdragelse til design- og produktionsteamet og koordinere interne og eksterne parter.
  • Foretage mængdeopmålinger og detaljerede kalkulationer på tværs af projekttyper.
  • Identificere risici, sikre at tilbuddene holder sig inden for budgetter og forhandle priser og kontrakter med leverandører og entreprenører.
  • Følge prisudvikling, materialemarked og lovgivning, herunder bæredygtighedskrav.
  • Opbygge og vedligeholde virksomhedens erfaringsbase og dele viden med kolleger i tilbudsafdelingen og produktionen.

Solid byggeteknisk baggrund og erfaring med tilbudsarbejde
Du har en relevant byggeteknisk uddannelse som fx bygningskonstruktør eller bygningsingeniør kombineret med mindst 10 års dokumenteret erfaring fra en lignende rolle i en entreprenør- eller udviklingsvirksomhed. Alternativt har du i en projektrolle arbejdet indgående med tilbudsfasen.

Du har stærk forståelse for prisdannelse, kalkulation og markedsforhold og er vant til at analysere og gennemgå komplekse udbudsmaterialer. Derudover har du indgående kendskab til:

  • Bygningsreglementet (BR), herunder brand, statik og konstruktioner
  • Myndighedsprocesser og bæredygtighedskrav
  • Digitale værktøjer og MS Office – især Excel
  • Du kommunikerer klart og professionelt og trives i en rolle med høj faglighed og løbende samarbejde.

Relationsstærk, analytisk og kvalitetsbevidst
Som person er du struktureret, systematisk og arbejder med stor grundighed. Du trives med at tage ansvar for processen, holde overblik og sikre, at alle detaljer er på plads. Samtidig har du stærke samarbejdsevner og bidrager til en konstruktiv dialog med kolleger og eksterne partnere.
Du skaber værdi ved at være lyttende, løsningsorienteret og opmærksom på både helhed og detaljer. Du er god til at forhandle, kommunikere og forklare dine faglige vurderinger, og du formår at bevare ro og overblik i perioder med tidspres.

En del af en værdidrevet virksomhed med stærk kultur
Hos Nordstern er hverdagen er præget af høj faglighed, fleksibilitet og ansvar, og der er fokus på trivsel, balanceret arbejdsliv og en uformel omgangstone. I tilbudsafdelingen er miljøet uformelt og præget af stærkt sammenhold og tæt involvering mellem tilbud og produktion.
Nordstern har ambitiøse mål for bæredygtighed og arbejder løbende med at udvikle fremtidens byggeri gennem kompetencer, samarbejde og ansvarlighed.

Arbejdssted og onboarding
Dit primære arbejdssted bliver på kontoret i Søborg med mulighed for løbende samarbejde og dialog med kolleger på de øvrige lokationer. Der må forventes mindre rejseaktivitet til Aarhus og Horsens.
Ved ansættelse tilrettelægges et introduktionsprogram, hvor du får indsigt i organisationen, processerne og projekterne. Som en del af onboardingen kan indgå besøg på byggepladser og i andre afdelinger, og Hansen Toft følger op i løbet af de første seks måneder for at sikre en god opstart.

Nordstern
Vandtårnsvej 62A, 4. Sal,
2680 Søborg
Gladsaxe Kommune
Danmark

Sådan ansøger du

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Trine Marie Witte på telefon 20 90 87 88.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Søg job
BREAKING
{{ article.headline }}
0.047|