23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce
Del siden
Job

Driftsleder til vejområdet - Driftsafdelingen

Vil du være med til at styrke og udvikle Driftsafdelingens organisation og faglige kompetence, så vi hele tiden er rustet til de fremtidige udfordringer? Har du erfaring og interesse i drift, udvikling og optimering? Vil du være med til at forme fremtidens vejdrift med fokus på udvikling, effektivitet og grøn omstilling? Så er det dig, vi leder efter.

Ansøgningsfrist
21. januar 2026
Forventet start
1. marts 2026
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Hovedstaden Gladsaxe Kommune

Vi søger en visionær leder til vores stærke vejteam, som består af 17 udførende og 3 tilsynsførende medarbejdere som du bliver ansvarlig for ledelsen og udviklingen af. Du får ansvaret for drift og vedligeholdelse af kommunens vejarealer, herunder slidlagsarbejder, fortovsomlægninger og den administrative tilsynsfunktion i forhold til gravearbejder.

Du vil indgå i et ledelsesteam på fire driftsledere, som sammen varetager vedligeholdelse af friarealer på alle kommunens bygninger, torve og pladser, parker, naturområder, på færdselsarealerne samt drift af genbrugsstation og værksted.

Dine opgaver vil være

  • Planlægning og arbejdstilrettelæggelse
  • Ansvarlig i forhold til økonomi på eget driftsområde
  • Du er ansvarlig for tilsyn og kvalitetskontrol i forbindelse med gravearbejder samt kommunikation med borgere og virksomheder
  • Personaleledelse og udvikling af dine medarbejdere
  • Deltagelse i vagtordning og ansvarlig for planlægning af vinterberedskab
  • Medvirke til at sikre en positiv udvikling af driftsafdelingen som helhed.
  • Deltagelse i tværgående projekter med bl.a. myndighedsfunktioner

Vi forventer, at du

  • Har erfaring med ledelse eller kendskab til ledelsesopgaver
  • Kan kommunikere klart og tydeligt, skriftligt såvel som mundtligt
  • Har flair for IT og ser muligheder i digitale løsninger
  • Har erfaring med og trives i en politisk styret organisation
  • Er udadvendt, samarbejdsorienteret og har humoristisk sans

Det vil være en fordel, at du

  • Har kendskab til vejområdet
  • At din uddannelsesmæssige baggrund er med relation til området
  • Tidligere har deltaget i vinterberedskab

Vi kan tilbyde

  • et spændende job med mange forskellige opgaver og udfordringer
  • et arbejdsklima med en uformel omgangstone, hvor vi værdsætter et godt grin
  • mulighed for hjemmearbejdsplads
  • løbende efteruddannelse

Praktiske oplysninger
Den forhandles efter principperne for Ny Løn efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Dine erfaringer og kvalifikationer vil indgå i lønfastsættelsen.

I Gladsaxe Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest.

Hvis du vil vide mere om stillingen, så er du velkommen til at kontakte Driftschef Uwe Becker på mobil 29 29 16 42 eller Sekretariatschef Michael Nielsen på mobil 40 10 37 85.


Driftsafdelingen er en afdeling under By- og Miljøforvaltningen. Afdelingen er organiseret i et sekretariat og i 4 driftsområder, Kommunale ejendomme, Tværgående og Natur, Vej, Værksted og Genbrug og Vejområdet. I Driftsafdelingen er ansvar, dynamik og fornyelse nøgleordene i hverdagen. Det medfører en konstant udvikling af virksomheden, hvor vi forventer, at medarbejderne deltager aktivt. Det er en arbejdsplads, der er i bevægelse og stiller krav, men som også udvikler og uddanner den enkelte medarbejder efter ønsker og behov.

Driftsafdelingen har ansvaret for den daglige drift og vedligeholdelse af kommunens offentlige arealer. Afdelingen er placeret på Turbinevej 12, 2860 Søborg, og beskæftiger ca. 74 medarbejdere.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.
 

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Gladsaxe Kommune
Turbinevej 10
2860 Søborg
Gladsaxe Kommune
Danmark

Sådan ansøger du

Ansøgningsfrist
21. januar 2026.

Der afholdes ansættelsessamtaler i uge 5, 2026.

Søg job
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.11|