Afspærringsmontører til vores afdelinger i Fredericia og Aarhus
Vil du være med til at levere sikkerhed på de danske veje og bynære områder?
Vi har travlt og søger derfor tre afspærringsmontører - én til vores afdeling i Fredericia og to til vores afdeling i Aarhus. Her udfører vi primært afspærringsopgaver for en bred vifte af kunder – både store og små.
Ramudden Danmark er en del af Ramudden Global - en solid svensk koncern, der arbejder i 13 lande og beskæftiger mere end 5000 medarbejdere – og vi er verdens største på vores område.
Ramudden skaber sikre arbejdspladser ved vejarbejde, konstruktioner, anlæg, jernbaner og andre infrastrukturprojekter. Vi arbejder for, at alle kommer sikkert hjem hver dag. Det gælder dem, der arbejder på arbejdspladsen, dem, som passerer den, og os selv.
Du kommer til at blive en del af en afdeling med 14 engagerede medarbejdere. 6 af medarbejderne er specialiseret i planlægning og kommunikation med myndigheder, og 6 arbejder med udførelse af afspærringer.
Om jobbet:
Som afspærringsmontør vil dine primære opgaver være:
- Sikre optimal sikkerhed omkring vores kunders arbejde på vejen og i bynære områder.
- Levering, opstilling og nedtagning af afspærringsløsninger i Jylland.
- Registrering og rapportering af opgaver i app på telefon.
- Ad hoc-opgaver på vores lager – herunder klargøring af materiel.
- Løbende koordinering af afspærringsopgaver imellem vores team i Fredericia og Århus afdelingen
Vi søger dig, der:
- Sætter pris på at arbejde udendørs.
- Er fleksibel i forhold til skiftende arbejdstider og lokationer.
- Er mødestabil, har gåpåmod og bidrager med godt humør til et velfungerende team.
- Har gerne erfaring fra lignende arbejde.
- Arbejder kvalitetsbevidst og struktureret med god tegningsforståelse.
- Har kurset "Vejen som arbejdsplads" – hvis ikke, sørger vi for, at du får det.
- Har B, BE eller C-kørekort - gerne kran certifikat.
Vi tilbyder:
- Et selvstændigt job i en solid virksomhed kendt for høj kvalitet.
- Mulighed for udvikling og efteruddannelse.
- Et stærkt og hjælpsomt team, hvor samarbejde vægtes højt.
- En alsidig hverdag med varierede arbejdsopgaver.
- En konkurrencedygtig løn, sundhedsforsikring og en god pensionsordning.
Om Ramudden
Ramudden er en totalleverandør og rådgiver inden for arbejdspladssikkerhed i trafikerede områder. Det, der driver os, er omsorgen for dem, der arbejder på stedet, og for alle de mennesker, der passerer forbi.
Ramudden Global er i dag repræsenteret i 13 lande med over 5000 medarbejdere og omsætter årligt for 5,6 milliarder dkr.
Vores fællesskab og vores arbejdsmetoder gennemsyres af det, vi kalder Ramudden-ånden. For os betyder det, at vi altid udviser omtanke for dig som kunde, sætter medarbejdernes sundhed og sikkerhed forrest og skal være bedst til det, vi gør. For dig betyder det, at du får en partner inden for vej- og arbejdspladssikkerhed, som altid går ekstra langt for din skyld.