Handelselev med speciale i indkøb til indkøbsafdelingen
Har du interesse for handel, forhandling og samarbejde med leverandører – og vil du lære, hvordan indkøb spiller en central rolle i en virksomheds drift? Så er du måske Give Steels nye handelselev med speciale i indkøb.
Om stillingen
Give Steel søger en handelselev til deres indkøbsafdeling. Du bliver en del af et professionelt team og får en praksisnær uddannelse inden for indkøb og supply chain i en virksomhed, hvor kvalitet, struktur og samarbejde er i fokus.
Som handelselev i indkøb vil du bl.a. komme til at arbejde med:
- indkøb af varer og materialer
- leverandørkontakt og -opfølgning
- ordreafgivelse og ordrebekræftelser
- opdatering af priser og leverandørdata
- samarbejde med lager, produktion og økonomi
- administrative opgaver relateret til indkøb.
Du får grundig oplæring og bliver løbende inddraget i opgaver med stigende ansvar i takt med din udvikling.
Hvem er du?
Der forestilles, at du:
- Har afsluttet eller er i gang med EUD Business eller EUX Business grundforløb, eller har HHX/anden gymnasial uddannelse med 5 ugers EUS-forløb
- har interesse for handel, indkøb og forretningsforståelse
- arbejder struktureret og er god til at bevare overblik
- er nysgerrig, lærevillig og ansvarsbevidst
- trives med samarbejde og kommunikation – også på tværs af afdelinger
Det er en fordel, hvis du har kendskab til Office-pakken – erfaring er ikke et krav.
Give Steel tilbyder
- Et 2-årigt elevforløb med speciale i indkøb
- En hverdag i en virksomhed med ordnede forhold og fokus på kvalitet
- Dygtige og hjælpsomme kolleger, der prioriterer oplæring og samarbejde
- Mulighed for faglig og personlig udvikling samt ansvar i takt med dine kompetencer
Din uddannelse forgår primært på deres hovedkontor i Brande.
Er stillingen noget for dig?
Lyder stillingen som noget for dig, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt. Der afholdes samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.
Send din ansøgning hurtigst muligt til: ansogning@givesteel.com
Eventuelle spørgsmål til stillingen rettes til CSR-vejleder Henriette Leth på tlf. 30 90 03 26
Moderne virksomhed med fokus på bæredygtighed og socialt ansvar
Give Steel A/S er en førende leverandør af stålkonstruktioner i Nordeuropa med omkring 600 medarbejdere på fem lokationer i tre lande. Virksomhedens hoveddomicil og produktion ligger i Brande, mens salg og teknik er i Frichsparken i Aarhus, og afdelingen for BIM og Structural Design i Polen.
Virksomheden leverer stålkonstruktioner til datacentre, vindenergi, pharma, erhvervsbyggeri, logistikcentre og miljøcertificerede projekter – både offentlige og private. Mange af deres projekter er fortrolige, men på referencelisten kan nævnes Femern Bælt-tunnelens produktionshaller, Terminal 3 i Københavns Lufthavn, Børneriget (Mary Elizabeths Hospital), Lighthouse i Aarhus, KB Hallen og Ilulissat Isfjordscenter på Grønland.
Virksomheden har forpligtet sig til Science-Based Target-initiativet (SBTi) og har udviklet ”Den Sociale Bæredygtighedsberegner”- et værktøj til måling af social bæredygtighed. På internationalt plan er Give Steel præmieret for sine konstruktionsdesigns og har modtaget flere CSR-priser for sit sociale ansvar under ambitionen: ”We Grow People”, der også er omdrejningspunktet for medarbejderudvikling.
Ansættelseslængde
I forbindelse med 2-årigt elevforløb.