Entrepriseleder til Jylland - med fokus på nedbrydning og miljøsanering
Er du ny udklækket bygningskonstruktør, har en håndværksmæssig baggrund og klar til at tage de første skridt ind i entrepriseledelse? Har du drive, lyst til at lære og mod på ansvar? Så er det måske dig, vi søger.
Til vores entrepriseafdeling i Hovedgård søger vi en entrepriseleder til projekter inden for nedbrydning og miljøsanering i Øst- og Midtjylland. Det er derfor en fordel, at du er bosat i Østjylland og gyldigt kørekort er et krav.
Erfaring er ikke det vigtigste – vi lærer dig op fra bunden og tilknytter dig en erfaren kollega, som støtter dig i din udvikling. Det vigtigste er, at du har den rette indstilling, kan tage ejerskab og lysten til at udvikle dig.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- Entrepriseledelse og styring af projekter fra start til slut
- Daglig dialog med kollegaer og samarbejdspartnere på pladsen
- Samarbejde og planlægge med din tilknyttede entrepriseleder
- Deltagelse i byggemøder og sikkerhedsmøder
- Styring af budgettet og økonomi på projekterne
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet bygningskonstruktør – gerne nyuddannet eller i starten af din karriere
- Har en håndværksmæssig baggrund (en fordel)
- Har drive og tager ejerskab for dine opgaver
- Arbejder struktureret og bevarer overblikket
- Er imødekommende, tålmodig og god til mennesker
- Er nysgerrig og har lyst til at lære nyt hver dag og arbejde med flere samtidige projekter
- Er rummelig og trives i samarbejde med forskellige typer mennesker
Vi tilbyder:
- Grundig oplæring og tilknyttet en fast kollega
- Mulighed for faglig og personlig udvikling – kurser og efteruddannelse
- Løn efter kvalifikationer
- Pensionsordning og sundhedssikring
- Bil, bærbar computer og telefon
- En uformel arbejdsplads med dygtige kolleger og god stemning
- Et spændende og varieret job med kompetent oplæring og ansvar