23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce
Del siden
Job

Intern sælger til VVS-/Industriafdeling

Trives du i en alsidig intern salgsrolle med salgssupport og kundekontakt?

Ansøgningsfrist
6. august 2026
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Syddanmark Middelfart Kommune

Med referere til salgsdirektøren får du en rolle med stor kontaktflade til både eksterne sælgere, kunder, indkøb, lager og økonomi.

Stillingen passer godt til dig, der trives med ansvar, struktur og kundekontakt – og som motiveres af at være den, der skaber overblik, fremdrift og gode kundeoplevelser i en travl kommerciel hverdag.

Om stillingen som intern sælger
Bliver du motiveret af at kombinere service, salg og struktur?
Som intern sælger får du en central og selvstændig rolle i salgsafdelingen, hvor du bliver et vigtigt bindeled mellem kunder, eksterne sælgere og husets øvrige funktioner. Du får ansvar for den daglige håndtering af kundehenvendelser, ordrer og tilbud og er derfor med til at sikre, at kunderne oplever høj service, hurtig respons og professionel opfølgning.

En væsentlig del af rollen handler om at skabe struktur og overblik. Du bliver den interne sparringspartner og back-up for de eksterne sælgere, der sikrer, at tilbud, opfølgninger og projektstatus er opdateret, og at der er fremdrift i salgsprocesserne. Du får derfor en nøglefunktion i at få hverdagen til at hænge sammen både for kunderne og for kollegerne i salget.

I forbindelse med vores nye strategi og vores fokus på Minimax-blødgøringsanlæg vil du også have kontakt med privatkunder i forbindelse med både salg og service. Her bliver din evne til at rådgive, følge op og skabe tryghed i kundedialogen vigtig.

Dine opgaver i rollen opsummeret:

  • Håndtering af ordrer (B2B og B2C)
  • Løbende kundeservice via både telefon og mail
  • Udarbejdelse og opfølgning på tilbud
  • Ajourføring af stamdata, projektdata mm
  • Bidrage med overblik, analyser og opfølgning på kunder, projekter, produkter mm

Afhængigt af din erfaring og dine interesser vil der også være mulighed for at sætte sig eget præg stillingens indhold: Eksempelvis gennem deltagelse på messer, salgsaktiviteter eller opsøgende telefonisk kontakt til kunder.

Kompetencer og kvalifikationer 
Salgsforståelse, overblik og lyst til at være bindeleddet i en travl hverdag
For at kunne trives og arbejde dygtigt i denne rolle har du erfaring fra en intern salgs-, kundeservice- eller koordinerende rolle. Du er vant til at have kundekontakt på både telefon og mail.

Du er god til at lytte, stille afklarende spørgsmål og hermed afkode kundens behov, ligesom du naturligt følger op og skaber en professionel dialog, der både understøtter salget og giver kunden en god oplevelse.

Du arbejder struktureret og systematisk og trives med at skabe overblik, holde styr på tilbud, ordrer og opfølgninger samt sikre fremdrift i salgsprocessen. Samtidig har du lyst til at være den interne støtte for de eksterne sælgere, så hverdagen fungerer effektivt og kunderne oplever høj kvalitet i hele forløbet.

Som person er du selvstændig, handlekraftig og ansvarsbevidst. Du trives i en virksomhed med frihed under ansvar, hvor du selv tager initiativ, følger op og får tingene til at ske.

Produkterne er generelt ikke teknisk komplicerede, men det er en fordel, hvis du har teknisk forståelse eller interesse for enten VVS, installation, byggeri eller lignende. Det vigtigste er, at du har lyst til at sætte dig ind i produkterne og rådgive kunderne på en tryg og troværdig måde.

Du arbejder hjemmevant i Office-pakken og har gode Excel-kompetencer.
Kendskab til NAV/Business Central vil være en fordel, men er ikke et krav.

Vi tilbyder
Gottfred Petersen A/S er en virksomhed hvor ordentlighed og tillid er centrale værdier hos os, som også udleves i hverdagen. Det gælder både i samarbejdet med vores kunder og i relationen til vores kollegaer. Vores ESG-strategi har derfor også et centralt fokus på ansvarlighed over for kunder, klima, leverandører og medarbejdere. 

Vi prioriterer en sund work-life balance og tilbyder blandt andet mulighed for hjemmearbejde efter aftale.

Vi tilbyder en attraktiv lønpakke med pension og sundhedsforsikring, og de øvrige ansættelsesvilkår fastsættes individuelt ud fra dine kvalifikationer og erfaring.

GOTTFRED PETERSEN A/S
Gottfred Petersen A/S er en veletableret grossistvirksomhed med 65 års erfaring og ca. 35 medarbejdere. Virksomheden servicerer professionelle kunder inden for VVS, industri og byggeri og har gennem årene opbygget stærke kunderelationer baseret på faglighed, ordentlighed og høj service.

Forretningen er organiseret i to salgsafdelinger, der arbejder med henholdsvis Minimax blødgøringsanlæg og VVS-produkter til danske installatører, konstruktionsprodukter til industrivirksomheder samt betonrelaterede produkter til entreprenører, elementfabrikker og byggemarkeder.

Gottfred Petersen A/S er kendetegnet ved et professionelt arbejdsmiljø og en kultur, hvor den enkelte medarbejder får stort ansvar og frihed i opgaveløsningen. Kulturen er kommerciel og kundeminded med fokus på kvalitet, relationer og løsninger – samtidig med at omgangstonen er uformel, nærværende og præget af godt samarbejde.

Læs mere om virksomheden på www.gottfred.dk

GOTTFRED PETERSEN A/S
Langelandsvej 15
5500 Middelfart
Middelfart Kommune
Danmark

Sådan ansøger du

Ansøgning og kontakt:

Er du interesseret i stillingen, må du gerne uploade dit CV og en motiveret ansøgning. 
Ansøgningsfrist: 6. august. 

Har du spørgsmål til rollen, kan du kontakte salgsdirektør Thomas W. Jensen via mail
(Vi holder ferie i ugerne 29, 30, 31 hvorfor ansøgninger og henvendelser i denne periode besvares fra uge 32)

Vi ser frem til at høre fra dig!

Søg job
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.124|