23948sdkhjf

Danmarks fastkurspolitik - sådan virker den

Danmark har i mere end 30 år haft en fastkurspolitik. Men hvad betyder det? Hvorfor har vi en fastkurspolitik, og hvordan virker den? Få alle svarene her.

Danmarks fastkurspolitik – sådan virker den
I Danmark har vi siden 1982 ført en fastkurspolitik. Først var det overfor den tyske D-mark, og da den blev afskaffet, gik vi over til en fastkurspolitik overfor euroen. Men hvad vil det egentlig sige, at vi fører en fastkurspolitik i Danmark? Hvordan virker fastkurspolitikken, og hvorfor er den overhovedet vedtaget?
Alt dette ser vi nærmere på i denne artikel.

Hvad er en fastkurspolitik?
Lad os starte med at slå fast, hvad ordet fastkurspolitik egentlig betyder. Ifølge Wikipedia er det ”betegnelsen for en politik, hvorigennem centralbanker søger at fastholde deres indbyrdes handelsværdi mellem deres og andre landes valutaer”.
Det betyder altså, at en fastkurspolitik har til formål at stabilisere en valutakurs ift. en anden, så forholdet mellem de to valutaers værdi altid er den samme. Overført til dansk fastkurspolitik forsøger vi altså at holde forholdet mellem kronen og euroen stabilt.

Dansk fastkurspolitik i praksis
Dansk fastkurspolitik – og en hvilken som helst anden fastkurspolitik – håndhæves overordnet set på to måder. Enten køber eller sælger man en given valuta for at justere kursen, eller også hæver eller sænker man renten, også for at justere kursen.
Lad os tage et eksempel. Vi antager, at kursen på euro stiger 1%. Det sker, fordi der er øget efterspørgsel på eller mindre udbud af euro – husk på, at alle kurser fastsættes på baggrund af udbud og efterspørgsel.
Danmark er så interesseret i at skabe et tilsvarende scenarie for kronen, så den også stiger 1%. Det kan Nationalbanken enten gøre ved at købe kroner – altså øge forholdet mellem udbud og efterspørgsel – eller hæve renten på den danske krone, hvilket gør det mere attraktivt at eje danske kroner, og dermed også resulterer i øget efterspørgsel.
På denne måde kan Danmark påvirke kurserne på forex Denmark. Og ønsker man i stedet, at kursen skal falde, sælger man kroner i stedet, eller sætter renten ned.

Hvorfor fører vi fastkurspolitik i Danmark?
Det giver Dansk erhvervsliv en klar fordel at føre fastkurspolitik overfor euroen. Her mindskes valutarisikoen betragteligt ved at føre fastkurspolitik. Når danske virksomheder handler med f.eks. amerikanske virksomheder, handles der i dollar. Her er der ingen fastkurspolitik, og de svingende kurser kan derfor betyde, at virksomheden risikerer at lide et tab, når de handler i dollar.
Den risiko er ikke tilstede, når der handles i euro. Her er kursen altid den samme, og danske virksomheder kan derfor nyde godt af den sikkerhed, fastkurspolitikken unægtelig giver. Fastkurspolitikken fungerer dermed som en sikkerhedsforanstaltning for de virksomheder, der handler i euro med udenlandske virksomheder.

Send til en kollega

0.064