23948sdkhjf

Når tagdækning skal være bæredygtig

Der er store forventninger til, at dansk erhvervsliv selv tager handsken op, når det gælder bæredygtighed.

Det gælder i øvrigt hele byggebranchen. Phønix Tag Materialer arbejder aktivt med grøn omstilling og bæredygtighed. 

Phønix Tag Materialer står for produktudvikling, produktionsprocesser og distribution af tagmaterialer, der lever op til kravene om en renere og mere miljøvenlig tilgang til tagdækning. Det handler om at komme ind til kernen i udviklingen af produktionsprocesser og som resultat, tagpapmaterialer, der hviler på et grundlag af bæredygtighed. 

Ud med luftforureningen, NOx’en
Produktet Noxout er blot ét af de teknologier, som Phønix Tag Materialer har udviklet. Det er et specialdesignet tagpapprodukt med en skifer på overfladen, der er belagt med titandioxid. Denne belægning reducerer mængden af kvælstofilter, også kaldet NOx-partikler, i luften. Disse partikler er skadelige for vores helbred. Læs mere om NOXOUT

Samtidig nedsætter den hvide flade også temperaturen i bygningen og er med til at nedsætte temperaturen i de større byer, der har mange mørke flader. 

Desuden er Phønix Tag Materialers produkter optaget på listen over produkter, der må anvendes i byggerier, der følger det nordiske miljømærke, Svanemærket. Læs mere om Svanemærket her 

Tagpap, der holder til det udfordrende danske klima
Et tagpaptag tåler det barske danske klima med hyppige skift mellem frost og tø, men også den danske regn og blæst. Ja endda de barske forhold ved Vestkysten med salt fra havvandet og sandfygning. Som alle andre ting, der skal holde i mange år, kræver taget at man og tjekker og vedligeholder det af og til. Derfor bør man et par gange om året gå op på taget for at feje blade væk, rense tagnedløb, tagrender og kontrollere, om der er et bladfang i hvert tagnedløb. Samtidig bør man også tjekke tagets kanter og fuger, for eksempel ved skorstene, vægge og hætter. Og man kan også benytte lejligheden til at vaske ovenlysvinduer med sæbevand, hvis de er blevet snavsede. Phønix tag materialer har lavet en kort lille vejledning, så husejeren ved, hvad han hvert år bør kigge igennem

Mindst 50 års levetid på Phønix Tag Materialers tagpap
Det er en fejlagtig myte, at tagpap ikke holder i mange år. Hvis et tagpaptag er lavet efter forskrifterne og håndværksmæssigt korrekt udført og vedligeholdt efter PTM-anvisningerne, så holder et tagpaptag i rigtig mange år. Phønix Tag Materialers to-lags SBS-løsninger har udsigt til mindst 50 års levetid konkluderer det uvildige organ, der godkender byggevarer, ETA Danmark på baggrund af en feltundersøgelse foretaget af Statens Byggeforskningsinstitut.

Samtidig kan den anvendes næsten uanset hvilken form for tag, der laves, med rejsning, listetækning eller et fladt tag, såvel på villaer som på store industribygninger.

Send til en kollega

0.032