23948sdkhjf

Få styr på din affaldssortering på kontoret

Uanset om du arbejder med byggematerialer eller -maskiner, har du sikkert også nogle administrative arbejdsopgaver at tage dig af. Du kan gøre dit kontor endnu mere praktisk og tidsbesparende med et smart system til affaldssortering. Læs med her og bliv inspireret!

Der er op til flere gode grunde til at tage ansvar for affaldet på arbejdspladsen og kontoret. Når vi formår at sortere korrekt, kan materialerne nemlig genbruges og forvandles til nye produkter. Samtidig kan det skabe orden i landskabet såvel som i hovedet at holde styr på alt fra glas til metal og plastik. Det kan faktisk føre til et mere effektivt arbejdsliv, og det kan også spare tid og penge.

Spar tid og penge med et system til affaldssortering

Der kan være tid og penge at spare ved at organisere et velfungerende system til affaldssortering. Derfor kan det godt betale sig at få styr på alt fra affaldsbeholdere til affaldsposer og stativer. På markedet finder du nemlig deciderede sorteringssæt med stativer på hjul, så de nemt kan køres til og fra containerne.

Du kan lynhurtigt få styr på pap som plast og metal med et sæt affaldsspande i forskellige farver. Har spandene samtidig den optimale størrelse, kan du spare tid på at gå ud med affaldet. Nu kan du måske nøjes med at gøre det en enkelt gang om ugen fremfor én, og med hjul går det let som en leg.

Du kan spare penge ved også at sørge for at have en affaldsspand til pant. På den måde bliver fredagsøl såvel som drikkevarer i løbet af ugen omsat til pantpenge, der kan bruges til diverse formål. Et optimeret affaldssorteringssystem kan også reducere din brug af affaldsposer - endnu en kilde til små, men ikke ubetydelige besparelser.

Tilpas din løsning til din arbejdsplads

Et velfungerende system til affaldssortering er naturligvis ét, der passer til dig og dine individuelle behov. På kontoret kan du således kigge efter en løsning, der passer til antallet af kvadratmeter og medarbejdere, og ikke mindst hvor meget affald, I producerer. I en lille, nystartet virksomhed kan det måske være nok med et par små affaldsspande under vasken i køkkenet.

Det vil dog ikke nødvendigvis række, hvis virksomheden er større, og medarbejderne er flere. Her er det måske et større stativ, der skal have plads i rummet til rengøringsudstyr eller lignende. På den måde slipper du for hele tiden at skulle gå ud med affaldet, fordi beholderne faktisk er for små til dit behov.

Affaldsbeholdere, affaldsspande og affaldsposer fås i flere former og formater. Det giver dig mange muligheder for at skræddersy et affaldssystem, og ikke mindst ét, der går op med kvadratmeterne. Skal du eksempelvis spare på gulvpladsen, kan du vælge et vertikalt system. Er der omvendt lavt til loftet, er en horisontal løsning måske bedre. Der er nemlig mange smarte løsninger at vælge mellem.

Send til en kollega

0.015