Typehus eller arkitekttegnet? Få det bedste fra begge verdener
Hvis du drømmer om at bygge hus, har du helt sikkert overvejet, om det skal være et typehus eller et arkitekttegnet hus. Der er nemlig fordele og ulemper ved begge valg. Men vidste du, at det faktisk er muligt at få det bedste fra begge verdener? Det kan du med et arkitekttegnet typehus. Hos Danske BoligArkitekter kan du finde danske arkitekter som har udviklet deres egne typehuskoncepter.
Noget af det første man skal tage stilling til, når man skal bygge hus, er om det skal være et typehus eller et arkitekttegnet hus. Og det valg er ikke altid lige til. Der er nemlig væsentlige fordele og ulemper ved begge løsninger.
Typehusets effektive byggeproces eller det arkitekttegnede hus' frie indretning og unikke detaljer?
En af de primære fordele ved et typehus, er den effektive byggeproces. Der ligger allerede en skabelon på, hvordan huset skal se ud og bygges, og det er afprøvet mange gange før. Derudover er typehuse forbundet med en stor grad af økonomisk tryghed, da prisen fastlægges tidligt i forløbet. Typehuse er desuden hurtigere indflytningsklar, end arkitekttegnede huse.
Med et arkitekttegnet hus får du til gengæld et langt mere unikt hus med sin helt egen arkitektoniske stil. Du får også et hus, som bærer præg af arkitektens sans for rum og detaljer. Og så får du ikke mindst mulighed for at få et hjem, som reflekterer din personlige stil og som er skræddersyet til dine ønsker og behov.
Få det bedste fra begge verdener med et arkitekttegnet typehus
Tidligere var det sådan, at valget som udgangspunkt stod mellem enten et typehus eller et arkitekttegnet hus, hvis der skulle bygges nyt. Men nu har flere arkitekter fra Danske BoligArkitekter udviklet deres egne typehuskoncepter, der kombinerer det bedste fra begge verdener.
Med et arkitekttegnet typehus får d overblikket og byggeprocessen fra typehuset og den unikke, gennemførte stil med sans for æstetik og funktionalitet fra det arkitekttegnede hus.