Selskaber og fonde i praksis: Sådan fungerer reglerne i Danmark

At drive virksomhed i selskabsform (ApS eller A/S) eller etablere en fond i Danmark indebærer en række forpligtelser og fordele, der adskiller sig markant fra personligt ejede virksomheder. Reglerne er komplekse og styres af både selskabsret, fondslovgivning og skattelovgivning.

Formålet er at sikre gennemsigtighed, beskytte kreditorer og fastlægge de skattemæssige rammer.

Uanset om man er ejer, bestyrelsesmedlem eller leder, er det essentielt at forstå de grundlæggende principper for at sikre lovlig drift og undgå personligt ansvar.

Hvad adskiller et selskab fra en personlig virksomhed?

Den største forskel mellem et selskab (ApS/A/S) og en personlig virksomhed (enkeltmandsvirksomhed/I/S) er det juridiske og økonomiske ansvar.

• Begrænset hæftelse: I et selskab hæfter ejeren (aktionæren/anpartshaveren) som udgangspunkt kun med den indskudte kapital. Selskabet er en selvstændig juridisk enhed.

• Selskabsskat: Selskaber beskattes med en fast selskabsskattesats (22% i 2024), mens overskuddet i personlige virksomheder beskattes som personlig indkomst.

• Kapitalkrav: Et ApS kræver et minimum af 40.000 kr. i startkapital, og et A/S kræver 400.000 kr.

• Ledelsesstruktur: Selskaber har krav om en direktion og i nogle tilfælde en bestyrelse/tilsynsråd.

For mange virksomhedsejere er overgangen til selskabsform et nødvendigt skridt for at sikre den private formue. Hvis du ønsker mere detaljeret information om, hvilke regler der gælder generelt, kan du finde uddybende vejledning under generelt om selskaber og fonde på Skats hjemmeside.

Fondens særlige status: Skat og formål

Fonde (erhvervsdrivende eller ikke-erhvervsdrivende) adskiller sig markant fra selskaber, da de ikke har ejere, men er selvstændige formueenheder. Fonde oprettes med et specifikt, almennyttigt eller velgørende formål og er underlagt streng lovgivning for at sikre, at formålet opfyldes.

De vigtigste kendetegn ved fonde:

• Selvstændig formue: Fondens midler er bundet til fondens formål.

• Ledelse: Fonden ledes af en bestyrelse, der skal sikre, at fondens midler forvaltes i overensstemmelse med fundatsen (stiftelsesgrundlaget).

• Begrænset skattepligt: Fonde er ofte kun begrænset skattepligtige. Almennyttige fonde kan under visse betingelser opnå skattefrihed for en del af deres indtægter, men det kræver godkendelse fra Skat.

Tilsynsmyndigheden (f.eks. Erhvervsstyrelsen eller Civilstyrelsen) fører et skarpt tilsyn med fonde, da der er tale om midler, der er trukket ud af normal privatøkonomi. For at sikre, at fondens regnskab og fundats overholdes, er der ofte et lovkrav om revision. En revisor i Næstved kan hjælpe bestyrelser med at navigere i de specifikke krav til fonde på Sjælland.

De centrale forpligtelser for selskaber

Selskabsform bringer en række lovpligtige forpligtelser, der skal overholdes for at bevare selskabets good standing og undgå tvangsopløsning.

• Årlig generalforsamling: Skal afholdes for at godkende årsregnskabet, beslutte overskudsdisponering og vælge bestyrelse/direktion.

• Offentliggørelse af regnskab: Årsregnskabet skal indsendes til Erhvervsstyrelsen senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning (for ApS/A/S). Manglende indsendelse kan føre til tvangsopløsning.

• Registrering af legale ejere og reelle ejere: Oplysninger om, hvem der ejer selskabet (legale ejere), og hvem der reelt kontrollerer selskabet (reelle ejere), skal løbende opdateres i Erhvervsstyrelsens registre.

Overholdelse af disse formelle krav er fundamentalt. Forsømmelse heraf kan i sidste ende betyde, at ejere og ledelse kan drages til personligt ansvar. Har du brug for professionel bistand til at sikre, at alle lovkrav overholdes, kan en revisor i Lyngby yde kompetent rådgivning.

Skattemæssig forskel: Løn, udbytte og skattefri midler

I et selskab er der tre primære måder at trække midler ud af virksomheden på, hver med sin skattemæssige konsekvens:

1. Løn: Betales som A-indkomst og beskattes som personlig indkomst (højest mulige skat), men giver fradrag i selskabets resultat.

2. Udbytte: Betales af selskabets overskud efter selskabsskat. Beskattes hos ejeren som kapitalindkomst (med lavere satser op til et loft).

3. Skattefrie midler: Visse skattefrie godtgørelser (f.eks. kørselsgodtgørelse) kan udbetales, men kræver præcis dokumentation.

Løbende skatteplanlægning er nødvendig for at optimere balancen mellem løn og udbytte. Denne planlægning er en af de største fordele ved at drive virksomhed i selskabsform, men kræver specialiseret viden.

Fokusområder for skat og tilsynsmyndigheder

SKATs kontrol af selskaber fokuserer ofte på følgende områder:

• Korrekt skelnen mellem løn og udbytte: Sikring af, at midler ikke udbetales som f.eks. "lån" for at undgå beskatning.

• Transaktioner med nærtstående parter: Selskaber skal handle med ejere og andre koncernselskaber med armslængdeprincip (markedsbaserede vilkår).

• Afstemning af regnskab og selvangivelse: Kontrol af, at de indsendte regnskabsdata matcher selskabets skatteoplysninger (oplysningsskemaet).

Da kravene til dokumentation og formalia er høje, bør selskaber og fonde have et tæt samarbejde med en revisor. Har du brug for assistance med at sikre compliance og den løbende bogføring, kan en revisor i Nordvest hjælpe med at strukturere de nødvendige interne kontroller.