Inden for investering, finansiering og administration af erhvervsejendomme opleves det i stigende grad, at långivere og samarbejdspartnere forventer større gennemsigtighed om energiforbrug, emissioner og sociale forhold. De nye europæiske krav under CSRD betyder, at rapportering om miljø, sociale forhold og ledelse nu er en integreret del af arbejdet. Overblik over ESG-nøgletal er relevant både for større selskaber og mindre aktører gennem hele værdikæden. Digitale løsninger kan samle dokumentationen og give det nødvendige indblik.
Hvorfor ESG har betydning for ejendomsbranchen
ESG-rapportering fylder mere i den professionelle ejendomssektor. Kravene fra EU’s CSRD-lovgivning gælder ikke kun de største virksomheder, men får også betydning for mindre aktører via værdikæden. Det handler ikke alene om at overholde reglerne, men også om at kunne tiltrække finansiering og investorer. Første bølge af virksomheder rapporterede efter CSRD for regnskabsåret 2024, mens de næste bølger er udskudt til 2027 og 2028 med EU's stop the clock-direktiv fra 2025. Med Omnibus-pakken er kravet fremover afgrænset til virksomheder med over 1.000 ansatte og over 450 mio. euro i nettoomsætning, men långivernes forventninger til data rækker langt ud over den kreds.
Når långivere vurderer en ejendom eller portefølje, efterspørges konkrete ESG-data for ejendomme. Disse oplysninger gør det muligt at vurdere både risici og muligheder i forhold til miljøpåvirkning, sociale forhold og virksomhedsledelse. For professionelle aktører skaber det et bedre grundlag for dialog med banker, samarbejdspartnere og investorer.
En systematisk tilgang til ESG-rapportering i praksis gør det enklere at synliggøre indsatsen. Samtidig mindskes risikoen for greenwashing, fordi data kan dokumenteres og opgøres efter veldefinerede standarder.
Hvilke data efterspørges og hvordan sikres kvaliteten
For at levere relevante oplysninger skal de vigtigste ESG-nøgletal kendes, herunder energiforbrug og emissioner (E), medarbejderforhold og diversitet (S) samt governance-processer (G). Disse data indgår i den samlede vurdering af ejendommens profil. Standarden ESRS E1 kræver oplysninger om energiforbrug og energimix samt bruttoudledninger i scope 1, 2 og 3 opgjort i ton CO2e, hvor scope 2 fra indkøbt el og fjernvarme typisk udgør den største post for ejendomme.
Indsamlingen af data på tværs af forskellige aktører og tekniske systemer kan give udfordringer. En digital platform kan hente information fra driftssystemer, lejekontrakter eller eksternt indkøbte rapporter. Kvaliteten sikres gennem løbende opdatering og tydelig dokumentation af datakilder. Datakilder bør dokumenteres med dato, da både energiforbrug og emissionsfaktorer ændrer sig fra år til år, og fordi långiverne kan bede om sporbarhed ned til den enkelte måler.
En struktureret håndtering af ESG-data gør rapporteringen sammenlignelig og sikrer overholdelse af kravene i ESRS-standarderne under CSRD. Det styrker troværdigheden over for långivere og styrker positionen over for øvrige interessenter. Siden 30. juni 2021 har bankerne ifølge EBA's retningslinjer skullet inddrage ESG-risici og bygningers energieffektivitet i deres kreditvurderinger, og fra januar 2026 kræver nye retningslinjer for styring af ESG-risici, at ejendomsporteføljer opdeles efter energieffektivitet.
Anvendelse af ESG-nøgletal i dialogen med långivere
Under finansieringsprocesser eller optimering af porteføljer kan opdaterede ESG-nøgletal styrke dialogen væsentligt. Med ReDatas løsning skabes et samlet overblik pr. ejendom eller portefølje, så dokumentationen hurtigt kan fremlægges for banken eller andre samarbejdspartnere. Grønne erhvervsrealkreditlån gives typisk til ejendomme med energimærke A eller B samt til renoveringer, der forbedrer energieffektiviteten med mindst 30 pct., hvilket svarer til tærsklen i EU-taksonomiens klimakriterium for renovering.
Det giver mulighed for at sammenligne ejendomme internt og følge udviklingen på centrale parametre år for år. På denne måde kan lovkrav opfyldes samtidig med, at det strategiske ESG-arbejde styrkes i værdikæden.
Digitale værktøjer gør det lettere at følge op på målsætninger og handle hurtigt ved ændringer i interne processer eller eksterne krav. Dette øger gennemsigtigheden og forbedrer beslutningsgrundlaget for alle involverede parter i ejendomsbranchen. Ifølge EPBD-recasten skal de 16 pct. dårligst præsterende ikke-boligbygninger forbedres inden 2030 og 26 pct. inden 2033, hvilket gør energidata pr. ejendom til en fast del af dialogen om finansiering.
