Hvad er fundering?

Fundering betyder kort sagt at fundere noget. Her forstået som grænsefladen mellem jorden og konstruktionen. Det er altså fundamentet under diverse bygninger, som stabiliserer og bærholder hele byggeriet. Når man skal lave et fundament, er det vigtigt at forholde sig til den jord, som fundamentet skal være på.

Det generelle og de mulige komplikationer ved fundering

Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) har lavet en række retningslinjer for de generelle elementer, der altid indgår i en fundering. Det drejer sig blandt andet om, at der er uarmeret beton nederst og blokke øverst i fundamentet, og at fundamentet skal nå en frostfri dybde på 90 cm.  Men det er ikke sikkert, at disse generelle retningslinjer er nok til at sikre et godt fundament. Komplikationerne - og der, hvor man skal være ekstra opmærksom - kan komme til syne ved en jordbundsundersøgelse og miljøscreening. Ved en jordbundsundersøgelse tjekker man jordens bæreevne og typen af jordlag. Her får man altså nyttig information om for eksempel, hvor dybt man skal bore ned for, at byggeriet står sikkert, og om jorden er selvdrænende, eller om der skal etableres grundvandssænkning og dræn omkring byggeriet. Miljøscreeningen omhandler, hvorvidt jorden er forurenet eller ej.

Fundering kræver ofte ekspertise

Et bærende jordlag er afgørende for at sikre en stabil fundering. Bærende jordlag er for eksempel fed ler, siltholdig ler, ren silt, morænesand, leret sand eller aflejret grus. Ikke-bærende jordlag er derimod blandt andet muld og tørv. En stor udfordring ved byggerier er altså, hvis der skal graves meget dybt for at finde et bærende jordlag. Jo dybere des højere grad af ekspertise er der brug for, idet fundamentet bliver gradvist mere kompliceret at lave i takt med, at dybden øges. Derfor er det en god idé at alliere sig med en kompetent virksomhed med mange års erfaring inden for fundering inden man går i gang med sit byggeri.