Sådan indretter du bedst kontoret
Organiser din arbejdsplads
Der er en masse småting, som skal være på kontoret. Grunden til dette er, at det bare gør hverdagen meget bedre. En opslagstavle er ideel, og nærmest uundværlig. Den bruges til at hænge papirer, sedler og beskeder op. Den kan bruges både som kommunikationsform og et sted, hvor man kan hænge ting, der ikke må blive væk. Det kan måske virke som om, at opslagstavlen er lidt gammeldags. Især med den teknologi vi har i dag, og muligheden for at sende det hele over mail. Det er bare ikke altid, at alt er til at finde i mailen. Derfor skader det ikke, også at hænge relevante ting på opslagstavlen. En anden tavle, der er virkelig god at have, er et whiteboard. Sådan et, der kan skrives på. De er rigtige gode i mødelokaler især, men også på enkelte kontorer. Her kan man skrive ting, man skal huske. Man kan desuden, med fordel, brainstorme eller forklare noget til andre eller sig selv.
Sid godt, arbejd godt
Ud over alle de små ting til kontoret, så er der selvfølgelig også alt det store. Skrivebordet er uhyre vigtigt. Det er det man skal sidde ved hele dagen, og derfor skal det være godt. Et hæve-sænkebord er perfekt, fordi det indbyder til at finde den helt rette højde for den enkelte person, og tilbyder forskellige arbejdsstillinger. Man kan nemlig sidde på forskellige, høje eller lave stole, samt stå op. Det med stolen er også vigtigt. En god kontorstol, og noget, man kan skifte ud med, er gode ting at have. Det kan f.eks. være en yogabold, eller en skammel, der er god at sidde på. Disse kan vælges alt efter, hvad du har brug for. Stolene skal ikke kun være gode ved den enkeltes plads, men også andre steder. Stolene i mødelokalet, eller ekstrastole rundt omkring skal også være behagelige. På den måde kan man udføre sit arbejde bedst muligt.