23948sdkhjf

Det skal du vide om den "nye" huseftersynsordning

Hvis du overvejer at sælge dit hus eller er på markedet efter et nyt, er det vigtigt du kender den nye huseftersynsordning. Der er nemlig kommet nye regler om tilstandsrapporter og elinstallationsrapporter, som trådte i kraft den 1. oktober 2020. I de nye rapporter er der flere ting, der har ændret sig, som du bør være opmærksom på. Vi vil her gennemgå de væsentligste ændringer.

Ny karakterskala til fejl og mangler

Hvis du købte eller solgte en ejendom før 1. oktober 2020, er du efter al sandsynlighed bekendt med, hvordan de tidligere tilstands- og elinstallationsrapporter så ud. De fleste kender fx de klassiske betegnelser K0, K1, K2 og K3 som er et slags karaktersystem, som angiver hvor slem en given skade eller mangel er. K0 er lig med ingen skade, mens K3 er lig med en kritisk skade, som bør udbedres snarest.

Det ellers så velkendte karaktersystem har dog ændret sig med den nye huseftersynsordning. Det skyldes bl.a. at mange forbrugere fandt det gamle system ugennemskueligt og forvirrende. I det nye karaktersystem er de gamle betegnelser udskiftet med farverige ikoner som forstiller et hus. Farven på huset angiver hvor alvorlig den pågældende skade er. En kritisk skade er eksempelvis rød, en alvorlig skade er gul og en mindre alvorlig skade er grå. Mulige skader symboliseres med et sort hus med et spørgsmålstegn i.

Det nye design har bl.a. til formål at øge motivationen til at få udbedret skader på ejendommen.

Hvad med ejerskifteforsikringen?

Den nye huseftersynsordning ændrer ikke på den måde, som forsikringsselskaberne vurderer skader og mangler på ejendommen.

Hvis du har brug for hjælp til udarbejdelse af tilstandsrapport, energimærkning, el-eftersyn eller har spørgsmål til den nye huseftersynsordning, kan du få hjælp her.

Ny elinstallationsrapport gør fejl og mangler lettere at forstå

Det er dog ikke kun tilstandsrapporten, som har fået et ansigtsløft – det har elinstallationsrapporten også.

Her har man udviklet fire nye ikoner, som symboliserer den type af fejl eller skade, som der er tale om. Skader, som indebærer en risiko for stød, er eksempelvis symboliseret ved et gult lyn, mens risiko for brand er symboliseret ved et rødt ikon med flammer. Endelig er ulovlige elinstallationer symboliseret ved en cirkel med et kryds i. Forhold som bør undersøges nærmere er symboliseret ved et spørgsmålstegn.

De nye ikoner skal gøre det lettere og mere overskueligt for både sælger og køber, at forstå de forskellige fejl og mangler i elinstallationsrapporten.  

Send til en kollega

0.031